TØRKLÆDET
www.noer.info
2009-07-10
09

FORFØRELSENS SLOT


"Min opgave er imidlertid ikke at skulle gennemgå spændingsmomenterne i ’Da Vinci Mysteriet’. De, der ønsker det, kan gå i biografen..!"


Forfatteren Dan Browns bog, Da Vincy Mysteriet, ligger efter sin første verdensomfattende sejlads stadig ’ved de vældige vande’ (Åb.17:1) og lækker som en kæmpemæssig litterær olietanker sit sorte, dræbende indhold ud i menneskehavet. De oceaner, som kaldes ’Hollywood-screen-versioner’, har på en underlig overjordisk måde åbnet nye sluseporte til hidtil ukendte understrømme, som fører direkte til de dybder, hvor ’jordens evige grundvold afdækkes’; den kristne menigheds åndelige ledere ser ikke faren, og de troende i almindelighed aner ikke, hvilke ødelæggelser, der er ved at gribe om sig. "De forstår og fatter intet," sukker salmisten; "de vandrer i mørke, jordens grundvolde rokkes…" (Sl.82:5).

Med disse linjer – tror jeg – vender menighedens opstandne Herre sig atter til de ansvarlige og stiller dem det årtusind-gamle spørgsmål: "Vil også du holde dig til den ældgamle sti, som onde mænd har trådt – folk, der rives bort i utide, og hvis grundvold skylles væk af strømmen?" (Job 22:16)

Den urene flod, som gennem kæmpeoplag af ’New York Times-bestsellers’ af genialt opsatte film, vælter ind over samfund og kirke, bringer (som Da Vincy Mysteriet) dette fem-foldige budskab med sig:

1) Bibelen er blevet fordrejet til egen fordel af en korrumperet kirke

2) Jesus har aldrig sagt det, som Han har sagt

3) Den sande kristendom er indenfor de sidste 1500 år forsvundet fra jordens overflade

4) men den kan genfindes i glemte, forskudte evangelier og hemmelige budskaber

5) der tydeligt beviser, at kvinden er udset af Gud til at være kirkens sande grundlægger og menneskets eneste forløser.

*

For at kunne opfange blot et lille glimt af indblik i det mørke univers, som omgiver disse ’ombytnings-forfatteres’ lære – og for samtidig at kunne indse nødvendigheden af en ren og gudfrygtig modstrøm, vil det være mere relevant at studere et par sider i Dan Browns ’fiction-roman’, Da Vincy Mysteriet, end at søge at kortlægge de nye syners teologiske vildveje.

Af den grund indbyder jeg mine læsere til at følge mig ud til et gammelt, fransk slot, Chateau Villette, som er en 80-hektar-ejendom, beliggende fem og tyve minutters kørsel nordøst for Paris… ikke langt fra Versailles. Vi bevæger os sammen ind i slottet ved midnatstid. Vort mål er i det skjulte at overvære, hvorledes en så storstilet og dristig forførelse kan finde sted, så at Da Vincy Mysteriets fem-foldige budskab er både afleveret og godtaget, inden solen står op over Versailles. Hvis det nemlig kan lykkes forfatteren på så få nattetimer at betage alle hjerter og rydde alle doktrinære hindringer af vejen – så vil det være en let sag for ham med sin forførelse at gennemtrænge både samfund og kirke, og da vil masserne med begejstring gribe om den nye lære – ja, i så tilfælde vil enhver, som stiller sig tvivlende overfor dette nye budskab, blive betragtet som en kætter og en fjende af sandheden…

Alene af den grund stiller jeg mig gerne til rådighed som guide på denne rundtur – og undervejs vil jeg naturligvis lade et par ord falde om denne natlige horror-oplevelses forbindelse med det emne, som jeg selv har på hjerte: Tørklædet!

*

Det, som vi i disse dunkle nattetimer sammen skal opleve på det gamle slot uden for Paris, bli’r ikke kedeligt. Forførelsen bygges ikke på noget ord fra Bibelen; den er allerede – som vi vil komme til at indse – ’sat ud af spillet’.

I stedet skal vi nu sammen – uset af andre tilstedeværende – vandre igennem et par kapitler i det roman-værk, der på omslaget roser sig selv for at være ’den hurtigst sælgende voksenbog i historien’, og som New York Times beskriver som ’en forfriskende, genial krimi’ – ja, som People Magazine har givet disse ord med på vejen: ’En fortælling, der får pulsen til at stige og hjernen til at arbejde på højtryk’.

Vi skal altså på forhånd regne med, at blive stillet overfor en spændende, ny belæring om kvindens oprindelige kaldelse og højere betydning; vi er blevet fortalt, at dette er et budskab, der ’sælger’ (som sagt ’den hurtigst sælgende voksenbog i historien’). Der er altså et marked for den nye lære – ja, denne ’vare’ vil bogstavelig talt blive revet med fra hylderne – og der er ikke noget at sige til, at også den moderne menighed vil ’være med på moden’…

Derudover er vi blevet informeret om, at der er underholdning på programmet. Det er ikke en række kedelige bibelvers, som vi vil blive præsenteret for og slet ikke nogen form for prædiken. Nej, denne nats rundtur på slottet ved Versailles vil byde på ’forfriskende, smart spænding’. Det geniale! Ingen behøver at være bange for, at en eller anden kedelig forkynder skal udbrede sig om ’det åndelige’. Nej, denne nats underholdning sigter kun på vort binyremarv-system! Adreanlin-spændingen vil blive udløst, ’pulsen vil stige’ og ’hjernen vil komme til at arbejde på højtryk’. Det bli’r en slags gudstjeneste af den slags, som folk vil ha’… og eftersom det er djævelens kvindebillede, som skal præsenteres, så er det den onde selv der er vært. Velkommen til Chateau Villette… ved midnatstid… i Versailles!

Chateau Villette

PÅ JAGT EFTER EN GAMMEL SANDHED

’Da Vincy’-historien begynder i Paris, hvor den amerikanske symbolforsker, Robert Langdon bliver ringet op midt om natten. Museumsdirektøren på Louvre er fundet myrdet inde på museet, og på gulvet ved siden af ham, er der skrevet en mystisk, kodet meddelelse. Langdon får følgeskab af en kollega, den franske kryptograf, Sophie Neveu. Med forundring opdager disse to, at mange af de mystiske meddelelser har forbindelse til middelalder-maleren og videnskabsmanden Da Vincis værker. Den gamle tænker har på udspekuleret vis camoufleret en række spor, der peger på en ældgammel hemmelighed – og det står pludseligt klart, at det ikke alene er en morder, Langdon og Sophie er på sporet af, men også ’en af de største hemmeligheder’ gennem tiderne – nemlig at Jesus Kristus var gift, og at hans hustru i virkeligheden er den kristne kirkes grundlægger…

Det er på dette tidspunkt af historien, at vi slår følge med de to hovedpersoner i bogen, for – som det hedder – at tage del i ’den hæsblæsende jagt efter en gammel sandhed, der ellers vil gå tabt for evigt’ – og for (med mine kommentarer) at bevise, at ’denne ældgamle sandhed’ er en direkte løgn…

*

Det gamle Versailles-slot ejes af en excentrisk britisk Lord ved navn Sir Teaburg. Som barn blev han angrebet af polio og bevæger sig kun besværligt og haltende med benskinner og krykker. Men som den livlige og farverige person, der i denne nat skal afsløre hemmeligheden for Sophie, er han langt fra handikappet.

Vi følger undrende med bag kulisserne; en lang nat er foran os. Fem punkter skal vi igennem, før den ’underholdende undervisning’ når frem til det egentlige emne: ’Kvinden, der holder et guldbæger i hånden’… det samme sære syn, som apostelen Johannes havde på øen Patmos, hvor himlen åbnede sig, og han så ’Det store Babylon’ (Åb.17:4). Af de fem stationer, som vi under ledelse af den haltende og forklarende Lord Teaburg skal passere, er den station med ’Den hellige gral’ den vigtigste! Og hvis nogen mener, at ’gralen’ er det – ifølge legenden – lysende bæger, som Kristus brugte ved indstiftelsen af nadveren, tager han fejl! Nattens slot i Versailles vil vise ham noget andet…

På slottet finder vi Sophie, den franske kryptograf, siddende på en divan ved siden af Langdon, den amerikanske symbolforsker. De drikker te mens Lord Teaburg strålende men akavet vandrer frem og tilbage foran kaminen, mens benskinnerne klikker mod stengulvet.

"Den Hellige Gral," udbryder han belærende. De fleste mennesker spørger mig blot, hvor den er. "Jeg er bange for, at det er et spørgsmål, jeg aldrig kommer til at kunne besvare." Han vendte sig og kiggede direkte på Sophie. Men … et lange mere relevant spørgsmål er hvad Den Hellige Gral er?

 

BIBELEN KOM IKKE MED FAX FRA HIMLEN

Sammen med Sophie fornemmer vi en stigende akademisk iver hos de to mænd. "For fuldt ud at kunne forstå gralen," fortsætter Teaburg, "må vi først forstå Bibelen. Hvor godt kender De Det Nye Testamente?"

(I det skjulte lytter vi med øget interesse til samtalen i Lord Teaburgs arbejdsværelse. Den kloge, gamle mand går lige til sagen! Han har nu fat i Bibelen – og det er den, han skal have revet i stykker, før han kan komme videre med sit projekt.

Ingen vil tro på hans fremstilling af kvinden som menneskehedens store forløser, så længe Den Hellige Skrift er intakt. Bibelen står ham i vejen; den skal nu fjernes! Derfor spørgsmålet: "Hvor godt kender De Det Nye Testamente?"

Sophie trækker på skuldrene. "Ikke særlig godt. Jeg voksede op hos en mand, som tilbad Leonardo da Vincy."

Teaburg ser på en gang forundret og fornøjet ud. "En oplyst sjæl. Superb! Så må De være klar over, at Leonardo var en af vogterne af hemmeligheden om Den Hellige Gral. Og at han skjulte for forskellige spor i sin kunst."

"Ja, det har Robert fortalt mig."

"Og Da Vincys syn på Det Nye Testamente?"

"Det kender jeg ikke."

(Forsigtigt trækker vi – som slottets skjulte gæster – et forhæng til side for bedre at kunne følge med i samtalen. Vi aner, at Lord Teaburg nu har den første del af sin masterplan kørt i stilling. Hans fjende nummer ét, Det Nye Testamente, skal nu under direkte beskydning. Vi ser Teaburg smile for sig selv, idet han bevæger sig mod reolen i den anden ende af lokalet og vi hører ham sige: "Robert kan jeg få dig til at hente den? Den står på nederste hylde. ’La Storia di Leonardo’).

*

Langdon går gennem rummet og tager en stor kunstbog frem fra reolen. Da han kommer tilbage, lægger han den på bordet mellem dem. Teaburg drejer bogen, så den vender rigtigt for Sophie, og slår det tunge omslag til side. Han peger på en række citater på undersiden af omslaget. "Dette er fra Da Vincis notesbog om polemik og spekulation," siger Teaburg og peger på et af citaterne. "Jeg tror De vil finde det relevant i forhold til vores samtaleemne."

Sophie læser, hvad der står. Vi hører hende gentage sætningen: "Mange har specialiseret sig i svig og falske mirakler, og bedrager således den store hob."

"Her er et andet," siger Teaburg og peger på et andet citat: "Blind uvidenhed vildleder os. Oh! Ulykkelige stakler, åbn jeres øjne!"

(Vi trækker os hastigt tilbage bag forhænget. Som det synes at ske med Sophie, sker det med os: Vi får gåsehud! Sophie stiller det spørgsmål, som også er på vore læber):

"Taler Da Vincy om Bibelen?"

Teaburg nikker. "Leonardos forhold til Bibelen er direkte knyttet til Den Hellige Gral. Rent faktisk malede Da Vincy den virkelige gral, hvilket jeg vil vise Dem om lidt, men forinden må vi opholde os lidt ved Bibelen."

Teaburg smiler. "Alt, hvad De behøver at vide om Bibelen, er sammenfattet i den store doktor i kanoniske skrifter, Martyn Percy’s ord."

Teaburg rømmer sig: "Bibelen kom ikke med fax fra himlen!"

"Undskyld mig?" Sophie ser op, og vi stirrer forskrækket ud gennem forhænget.

"Bibelen er et produkt af mennesket, min kære. Ikke af Gud! Bibelen fald ikke på mirakuløs måde ned gennem skyerne. Mennesket skabte den som et historisk kildeskrift fra en turbulent tid, og den har udviklet sig gennem utallige oversættelser, tilføjelser og korrigeringer. Historisk set har der aldrig eksisteret en endelig version af bogen."

*

(Vi forlader ikke det gamle slot i Versailles, for vi ønsker at finde ud af, hvad den besynderlige, engelske Lord Teaburg vil vise os i et tilstødende værelse. Der er endnu tre stadier i hans foredrag, som vi skal lytte til, for han når frem til selve afsløringen af Leonardo Da Vincys store hemmelighed: Kvinden, som var gift med Jesus, og som er den kristne kirkes egentlige grundlægger.)

Imidlertid er vi allerede blevet klar over, at før den unge, franske kryptograf, Sophie, kan indføres i dette mysterium, må en hvilken som helst tillid, hun kunne have til Bibelen – og især Ny Testamente – rives væk som et tæppe under hendes fødder…

Samtidig skal vi forstå, at grunden til, at vi anstrenger os med at følge udviklingen på Versailles-slottet i disse nattetimer, er den, at her – i denne britiske Lords arbejdsværelse – afsløres de fem præcise punkter, som er på djævelens program for hele denne afsluttende tid.

Her aftegnes tydeligt den sti, der skal føre til en afgrund så dyb, at ingen fatter det, og spørgsmålet stilles atter: "Vil også du holde dig til den ældgamle sti, som onde mænd har trådt… vil du rives bort i utide, og skal også din grundvold skylles væk af strømmen?" (Job 22:16)

Inden vi følger den haltende mand med benskinnerne ind i et andet af slottets rum, taler vi hviskende sammen om det, vi har hørt.

Det er sandt, at ’Bibelen ikke er kommet med fax fra himlen’. Men det er ikke rigtigt, når det gamle slots ejer tilføjer: "Bibelen er et produkt af mennesket, min kære, ikke af Gud…"

… og sagen forekommer os så vigtig, at hvis vi ikke får afklaret dette forhold, bør vi lige så stille liste ud af en bagdør i slotshaven. Da bør intet menneske følge Teaburg ind i det næste rum, for det, han dér vil vise os, er så bedragerisk, at enhver, som ikke er befæstet i Guds ord, vil kunne blive ført vild! (’For der skal fremstå falske Kristus’er og falske profeter, og de skal gøre store tegn og undere for om muligt at føre selv de udvalgte vild’ (Matt.24:24)).

*

Inden Sophie bliver ført ind i det næste rum på det gamle franske slot, lykkes det os hastigt at trække hende til side og hviske:

"Det er rigtigt, hvad Lord Teaburg siger: ’Bibelen kom ikke med fax ned fra himlen’!"

Før hun når at stille spørgsmål, læser vi for hende fra Hebræerbrevet: "Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne, men nu ved dagenes ende har Han talt til os gennem sin Søn…" (1:1).

Sophie lytter men må tilbage til arbejdsværelset, hvor Teaburg venter. Utålmodigt! Den klikkende lyd mod stengulvet høres.

"Gud taler," hvisker vi. "Han har gjort det før og gør det nu. Han bruger profeter – ingen fax-maskine!

"… og Bibelen?" Sophie er fortumlet.

"… kommer fra det græske ord ’biblion’, bog! … kommer igen fra ’byblos’, et andet navn for papyrus. Med hensyn til Ny Testamente, som Teaburg vil ta’ fra dig, har vi 118 dokumenter – dateret tilbage til det andet århundrede: Den tids fax-meddelelser!"

"Et hundrede og atten!" Sophies ansigt lyser op.

"… i alt 5745, hvis vi tager dem med, der er skrevet på gedeskind!"

"Fem tusinde syv hundrede og fem og fyrre!"

"… velbevarede ’fax-budskaber’, som gør det muligt at finde ud af, hvad det er, Gud vil sige…"

 

DEN NØDVENDIGE KOMMENTAR

Selvom adskillige af mine læsere ønsker at nå frem til det hemmelige slotsværelse, hvor verdenshistoriens største bedrag skal fremvises, så må jeg som rundturens guide standse her for at give en nærmere forklaring. Jeg må desværre bede folk, som er kommet for at overvære dramaet om at forholde sig i ro. Der følger en belæring med i denne rundvisning. Hvis rundvisningens gæster synes, at dette er for kedeligt, så kan de selv købe Dan Browns bog. Dér vil de få underholdning for alle pengene. Min opgave er imidlertid ikke at skulle gennemgå spændingsmomenterne i Da Vincys Mysteriet. Dem, der kun ønsker det, kan gå i biografen…

Altså standser jeg her den første del af den natlige vandring på det gamle slot. Det hemmelige slotsværelse hører stadig fremtiden til. Nu er øjeblikket kommet til at drage en første konklusion. Hvis det ikke sker, risikerer jeg, at bedraget tager overhånd, og nogen i mit natlige følge vil blive ofre for forførelsen.

Mit ærinde med denne længere kommentar er at påvise, hvad der – ud fra Den Hellige Skrifts synsvinkel – forstås ved en bibeltro kristen, samt hvad konsekvensen kan blive for dem, som tør bevæge sig ind under den efterhånden foragtelige betegnelse: ’Fundamentalisterne’.

Lad mig begynde med en lidt bemærkelsesværdig bibel-gengivelse, som forekommer ved oversættelsen af et Esajas-ord i den engelske King James Bibel fra 1611. Her hedder det: "When the enemy shall come in like a flood, the Spirit of the Lord shall lift up a standard against him!" (59:19)

(Når fjenden kommer ind som en flod, skal Herrens Ånd opløfte en standard imod ham).

Den i Esajas beskrevne tsunami synes at være mere end aktuel; ’når fjenden kommer ind som en flod’… altså, når mørkets magter oversvømmer land og menighed, og de sidste dæmninger synes at briste, da vil Herrens Ånd oprejse en virkningsfuld modstand. Den ’standard’, som den engelske version taler om, er et felttegn! Et hærbanner, der kalder til angreb. (’Herren drager ud som en helt, som en kriger vækker Han sin lidenskab … Han udstøder kampråb, overfor fjenderne bryster Han sig af Sin styrke" (Es.42:13)).

*

Himlens og jordens Herre vil ikke se passivt til, når (som det sker med sådanne publikationer som Da Vincys Mysteriet) de mest solide og gennem slægter af gudfrygtige mænd og kvinder omhyggeligt opbyggede dæmninger nedbrydes. Herren vender ikke ryggen til, når forførelsens begsorte, snavsede vande strømmer ind over Hans menighed (’Hvem kræver af jer, at mine forgårde bliver trampet ned’ (Es.1:12)). Ja, den engelske oversættelse ’The Lord shall lift up a standard’ antyder egentlig, at dermed gives det første tegn til angreb. ("Jeg har tiet i lange tider," siger Herren. "Jeg har været tavs og holdt Mig tilbage, men nu… (Es.42:14).

Det banner – den feltstandard – der ved Herrens Ånd løftes – er et tegn til Herrens folk alle vegne, at de nu skal berede sig til kamp. Tavshedens timer er forbi; den stilletiende tilbageholdenhed har ikke længere nogen berettigelse. Ja, når synden af den åbenlyse spot vælter ind som en flod, da skal Herren blandt de troende rejse op en ny standard… ikke mindst med henblik på, hvad det i ordets egentlige forstand vil sige at være ’bibeltro’. At være en ’fundamentalist’.

I kølvandet af den flod af antikristelige bøger, som angriber Bibelens troværdighed, har ombytningsteologerne nu travlt! Alle vegne og indenfor alle trosretninger kulegraver de Herrens menighed for om muligt at nå ned til de fundamenter, som er bygget på troen på Bibelen som Guds inspirerede ord. ’Havets bund kommer til syne, og jordens grundvolde blottes!’ (2.Sam.22:16)).

De troende behøver ikke at fatte tillid til disse mænd. "Disse mennesker er udtørrede kilder og tåger, der jages af stormen, og dystert mørke venter dem. De bruger opblæste og tomme ord og ved hjælp af deres udsvævelser forfører de i kødeligt begær andre, som lige har gjort sig fri af de folk, der lever i vildfarelsen; de lover den frihed, skønt de selv er slaver af fordærvelsen, for det, man ligger under for, er man en slave af!" (2.Pet.2:17-19)

Apostelen Paulus har to betegnelser for den nye læres talsmænd. Han kalder dem (ironisk) ’de skriftkloge’ eller: ’denne verdens kloge hoveder’ (1.Kor.1:20)… altså folk, der er som personificerede i Da Vincys Mysteriets britiske Lord Teaburg, der på den mest spændende måde kan gøre det klart for enhver, at (som han erklærer): "Bibelen er et produkt af mennesker – ikke af Gud!"

*

Det er mig magtpåliggende i denne udførlige kommentar i forbindelse med rundvisningen på ’forførelsens slot’ i Versailles, at pålægge mit natlige følge, at det på intet tidspunkt må vige fra deres forståelse, at gennem det, de fremover vil komme til at se og opleve, er de i virkeligheden som udsat for en hemmelig strategi: Den skjulte plan består som sagt af fem stadier – thi menighedens sidste forsvarsbastioner skal nemlig nedbrydes på fem steder, før den planlagte homo-oversvømmelse kan blive total.

(Anstændige mennesker bryder sig ikke om dette udtryk ’homo-oversvømmelsen’ – og de ansvarlige myndigheder vil naturligvis overveje, om det ikke må betragtes som en ’hate-crime’ at bringe en så direkte betegnelse). Imidlertid er det ubestrideligt, at ombytningsteologerne (Rom.1:26-28) i samarbejde med lovgivningseliten nu mere end nogensinde søger at fremme det homofile samfund… og når der i Bibelen tales om, at ’fjenden kommer ind som en flod’, da beskriver dette Esajas-ord tydeligt den aktuelle situation på dette område i det danske samfund).

 

DE HOLDER FAST VED APOSTLENES LÆRE

Hvad er det for folk, som Herren vil lægge Sin hånd på, når felttegnet atter rejses, og der blæses til angreb mod ’fjenden, der kommer ind som en flod’?

"Tænk på, brødre," svarer Paulus, "hvorledes det var med jer selv, da I blev kaldet: I var ikke meget vise i verdslig forstand, ikke mange mægtige, ikke mange fornemme." Han fortsætter: "Men det, som er dårskab i verden, udvalgte Gud, for at gøre de vise til skamme, og det som er svagt i verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme, og det, som verden ser ned på, og som ringeagtes, det, som ingenting er, udvalgte Gud, for at gøre det, som er noget, til ingenting…" (1.Kor.1:26-29)

*

De kristne, som ’de skriftkloge’ vil forfølge i den kommende tid, er ikke blot dem, der kaldes ’bibeltro’ eller ’fundamentalister’ i almindelige forstand. Disse vil ganske vist fortsat blive regnet for ’en dårskab’ og fremdeles blive betragtet som ’de svage’, ja, overalt blive anset som ’sekteriske’. De følger jo ikke den stærke, voksende, moderne strøm af kirkegængere, der går med Bibelen under armen, men har en udbredt liberal holdning til dens indhold.

Den, som der nu stilles skarpt på, og som verden i øget omfang vil ’se ned på’, er de troende, der indbefatter de nytestamentlige påbud, når det drejer sig om at tage Guds ord bogstaveligt. Disse ønsker at efterleve hele Bibelen (både Den gamle og Den nye Pagt) til mindste detalje. Ja, de er (set med modstandernes øjne) kommet så langt ud, at de endog tager apostlenes overleveringer alvorligt.

"De holder fast ved apostlenes lære" (Ap.G.2:42)… og bemærker, hvad Paulus skrev til den første menighed: "Ja, den ros skal I have, at I holder fast ved de overleveringer, jeg har givet jer" (1.Kor.11:1).

*

Blandt disse apostolske overleveringer findes ’læren om tørklædet’: Det er med en særlig betoning, at jeg bringer dette udtryk: "Læren om tørklædet’; der er nemlig i Ny Testamente ikke kun afleveret et mindre påbud eller en henkastet opfordring med henblik på bl.a. kvindens hovedbeklædning – nej, der er (i det forholdsvis kortfattede NT) givet plads til en omhyggelig forklaring og en længere undervisning om ’tørklædets betydning’…

Dette – tror jeg – er sket, fordi netop den lære, som har at gøre med den kristne kvindes lydighedshandling (når hun beder eller profeterer) er ikke kun begrænset til at være en lille, personlig opfattelse, som hun for den sags skyld (som nogle af hendes medsøstre hvisker til hinanden): ’gerne må beholde for sig selv’ – nej, spørgsmålet om tørklædet er et lærepunkt af en så overordnet betydning, at det (hvilket jeg senere vil påvise) stilles lige med dogmet om brødets brydelse.

En af årsagerne til, at netop denne ’overlevering’ om hoveddækket ligger apostelen så meget på hjerte, er det profetiske klarsyn, som tydeligt udfolder sig i hans forklaring. Ja, det er – for at blive i det billede, som indledningsvist er givet i dette kapitel – som om, at han har fulgt med i det natlige følge ved rundvisningen på ’forførelsens slot’ i Versailles. Han ved, hvad der nu venter forude og skriver derfor: "Men jeg vil have, at I skal vide, at Kristus er hver mands hoved og Kristi hoved er Gud… enhver kvinde, der beder eller taler profetisk med utildækket hoved, bringer skam over sit hoved… døm selv! Sømmer det sig, at den kvinde beder til Gud med utildækket hoved?" (1.Kor.11:3+5+13).

"Jeg vil, at I skal vide," skriver han advarende. Ser han, hvad der venter i det næste slotsværelse? Er han klar over de kommende timers store bedrag? Er det ham magtpåliggende at meddele et ydre tegn på den underordnelse, der hører til Guds orden?

 

NÆSTE KAPITEL!

På grund af sommerens øgede rejsevirksomhed vil det næste besøg på ’Forførelsens Slot’ i Versailles først finde sted efter et senere, nærmere angivet tidspunkt…