TØRKLÆDET
www.noer.info
2009-05-15
07

… da er slangen i Edens Have
vokset til en ildrød drage (Åb.12:9).
… et uhyre, der med halen alene
kan feje stjerner ned fra himlen.


DEN NYE LÆRE

I så tilfælde har vi med denne nye lære ikke at gøre med blot et kæledyr eller lidt uskyldigt kryb – og da må de, som har betragtet sagens alvor som en dårlig spøg, komme på andre tanker!
 

En ny lære har allerede gennem nogen tid ’listet sig ind’ i Kristi Menighed. Krybende indtager den mere og mere land…

Dens oprindelse ligger langt tilbage i tiden. Længere tilbage end nogen kan huske – ja, helt tilbage til alle tings begyndelse!

Dens mål er afskrækkende. De færreste har fattet faren; de mener, at de her har at gøre med lidt harmløst småkryb. En uvæsentlig doktrin. Ja, de ler af dem, der tager den alvorligt. Enkelte byder den endog velkommen. Nærer den og sørger for, at den ikke lider overlast. Kærtegner den og gi’r den kælenavne.

For sent vil de indse, at de er blevet stillet over for et urtidsvæsen. En flyvende rædsel, hvis mål er at omstyrte og nedtrampe alt, hvad der hedder Guds orden… alt, hvad der har at gøre med Guds sættelse!

Imidlertid er den nye lære letgenkendelig! Som slangen i sine bevægelser; krybende i støvet, hvislende som en forbandelse og drevet af det mørke instinkt at ville nå det højeste…

Dog angriber den ikke direkte sit høje mål. Som lænket til støvet drister den sig ikke til at angribe den mest ophøjede orden; den vover ikke at nærme sig den overordnede sættelse, som er og var og altid vil være mellem Sønnen og Faderen: Den evige og urørlige forordning, som i Ny Testamente formuleres med ordene: "Gud er Kristi hoved" (1.Kor.11:3).

Imidlertid er den langsomt begyndt at løfte et skulende blik mod den guddommelige myndighedsorden, som, ifølge et for alle tider gældende tre-enighedsråd, hersker mellem manden og hans opstandne Herre, og som i Ny Testamente formuleres med ordene: "Kristus er hver mands hoved" (v.3)… og på det sidste har den ny lære faretruende rullet sig sammen og rejst sit hoved for at rette et dødbringende kobra-hug mod den sættelse, som i menneskeslægtens første timer af Skaberen blev forordnet mellem manden og kvinden, og som apostelen i Ny Testamente formulerer med ordene: "Manden er kvindens hoved" (1.Kor.11:3).

…alt sammen som fremkomsten af en ny dimension af Guds ord til slangen: "Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen" (1.Mose 3:15).

Hvis dette virkelig er tilfældet, da antager denne sidste fase af en årtusindelang strid apokalyptiske dimensioner – og da er slangen i Edens Have vokset til ’en ildrød drage’ (Åb.12:3) – et uhyre, der med halen alene kan feje stjerner ned fra himlen! I så tilfælde har vi ikke at gøre med et kæledyr og lidt uskyldigt kryb, og de, der har betragtet sagens alvor, som en dårlig spøg, vil komme på andre tanker…

*

Et forholdsvis glemt og udvisket eksempel på, hvilken ambitiøs og djævelsk plan, der skjuler sig bag begyndelsesstadet eller ’børnelærdommen’ (Hebr.6:1) af denne nye lære (og hvilket afsluttende sigte, som er denne doktrins idé) dukkede op i juni 2005, hvor en USA-organisation (Reclaiming America) gjorde opmærksom på en ny bibeloversættelse, der var publiceret af ’Law and Business Institute’ (LBI) med omslagstitlen: ’Judith Christ of Nazareth’. Ifølge udgiveren, Billie Shakespeare, skulle denne ny bibel være kommet til verden ’som et led i den almindelige anerkendelse af kvindens øgede indflydelse i samfundet’.

(Der er næppe mange, som har taget dette initiativ alvorligt, og der er heller ingen grund til at tro, at denne publikation har haft nogen fremgang – men som en ’øjenåbner’ kan det være på sin plads at kaste et blik i dens indhold.)

Om Judiths fødsel hedder det ifølge det nye Lukasevangelium: "Og Josef drog til Betlehem’ (2:4) ’for at blive indskrevet med Maria, hans hustru, som var gravid (v.5) og hun fødte sin førstefødte (v.7) og Hendes navn blev valgt at skulle være Judith’ (v.25).

Om Judiths korsfæstelse hedder det videre i det nye Johannesevangelium: "Og Hun – bærende sit kors – gik videre" (19:17)… og dér korsfæstede de Judith" (v.18).

Om Judiths opstandelse hedder det i det nye Mattæusevangeliet således: "Maria Magdalene og den anden Maria kom for at se graven" (28:1). "Men englen sagde til kvinderne: "Vær ikke bange, for jeg ved, at I søger efter Judith, der blev korsfæstet" (v.5). "Hun er ikke her, Hun er opstanden" (v.6).

 

DEN NYE LÆRES NAVN

Hvad hedder denne nye lære? Hvad er dens navn? Bli’r den i dag kaldt for noget af dem, som søger at modstå dens indflydelse?

Så vidt mig bekendt, har den endnu ikke fået navn. Den nye lære har ikke fået påsat noget mærke, hvilket må siges at være for dårligt! På afstand må den ny undervisning kunne identificeres; dens ’flag og uniformer’ må straks kunne spores i det kirkelige landskab; den bør ikke længere have lov til at operere som en femte kolonne; dens tid som undergrundsbevægelse er forbi…

Den bør derfor fra nu af kaldes ’ombytningsteologien’. Navnet har en altovervejende betydning. Lad mig forklare denne betegnelses idé og indhold.

*

Gennem kirkehistoriens brogede århundreder har der eksisteret en anden lære (som med hensyn til dens giftige sæd er i nær familie med det nye dogme). Denne lære fik navnet: ’Erstatningsteologien’ (I den engelsktalende del af verden blev den kaldt ’Replacement Theology’ eller ’Dominion Theology’). Det er en åndelig bevægelse, som især kan dateres tilbage til det 4. århundrede – og som i dag er ved at kaste både den kristne kirke og de såkaldt kristne landes regeringer ind i en ulykke, som verden ikke tidligere har set magen.

Erstatningsteologien, som hævder, at den kristne kirke har indtaget Israels plads, og som ’åndeliggør’ alle de profetiske forjættelser, der i Bibelen er møntet på Israel og Jerusalem, førte kirken gennem den mørke middelalders ’foragt for jøden’ og frem til Holocaust og Nazi-Tyskland. Den har i dag stadig dybe rødder i de historiske kirkesamfund og vil aldrig kunne imødegås med et par overfladiske slogans eller nogle begejstrede Israelfans følelsesmæssige udbrud. Denne onde lære kan kun besejres med en omhyggelig, detaljeret og redelig belæring ud fra Guds Ord.

På samme vis har der ligeledes fra gammel tid eksisteret en anden lære, som på samme måde sigter på at ’erstatte’ eller udskifte det guddommelige med det menneskelige, sandheden med løgnen og det mandlige med det kvindelige.

Denne bevægelse vil have samme forfærdelige konsekvenser både for kirke og samfund som ’erstatningsteologien’, og den vil afsluttende føre til forfølgelse af de sande kristne og en dommens ødelæggelse, som endnu aldrig er forekommet. Ej heller denne ny lære, ombytningsteologien, kan imødegås med et par overfladiske bemærkninger eller en ligegyldig afstandstagen. Kun den pinagtigt detaljerede, systematiske og troværdige gennemgang af Guds Ord kan ’holde igen’ på udspredningen af ombytningsteologiens gift.

*

Hvorfor navnet ’ombytningsteologien’?

Fordi den ny lære er i familie med erstatningsteologien og dermed også navnemæssigt forbundet med denne doktrins idé. Som erstatningsteologien har søgt at udskifte (’replace’) Israels kaldelse og forjættede herlighed med den kristne kirke (sådan at forstå, at Gud har forkastet sit gamle, jødiske ejendomsfolk til fordel for den kristne menighed) – sådan søger ombytningsteologien nu at omstøde Guds orden (især i forholdet mellem manden og kvinden – således at forstå, at den sættelse, som Gud har udset til manden nu overalt i den kristne kirke skal udskiftes med en ny forståelse af kvindens funktion i de troendes fællesskab).

Ombytningsteologien bør defineres som en homofil teologi. Den henter sit navn fra Romerbrevets det første kapitel, hvor apostelen indenfor samme skriftafsnit tre gange anvender ordet ’ombytte’ eller ’udskifte’. Han skriver:

1. De udskiftede den uforgængelige Guds herlighed med billeder (v.23)…

2. De udskiftede Guds sandhed med løgnen (v.25).

3. Deres kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige og ligeledes opgav mændene den naturlige omgang med kvinden (v.27)

 

TØRKLÆDET – DET OMSTRIDTE EMNE

Apostelens belæring om hoveddækkets betydning vil – hvilket jeg i det følgende vil søge at påvise – være et udsøgt operationsområde for den nye teologi. En sag, man ikke før har talt om, vil pludselig komme i søgelyset, og nogle skriftafsnit i Bibelen, som har været både gemte og glemte, vil med ét komme på tale. Eftersom denne tilsyneladende ubetydelige troens handling, at en kvinde under bøn dækker hovedet, dybest set er et spørgsmål om hjertets lydighed, vil denne sag ikke længere blive betragtet som en ubetydelig parentes; emnet lydighed er en af ombytningsteologiens hovedmål og det vil derfor blive et hovedtema!

Grundene til, at netop ’tørklædet’ af nogle usete strateger er udsøgt til at blive et nyt frontafsnit, er følgende:

For det første forekommer ordet ’autoritet’ og ’myndighed’ som særligt betonede udtryk i apostelens belæring om hoveddækket (kvinden bør iflg. 1.Kor.11:10 have et ’myndighedstegn’ eller egentlig – fra det græske – en ’autoritet’ på hovedet). Da den nye lære vil have ’byttet om’ på forståelsen af disse betegnelser, er netop disse bibelsteder kommet under ild.

For det andet er stedet i Ny Testamente, hvor spørgsmålet om tørklædets betydning omtales, særligt optaget af den guddommelige orden, som råder mellem manden og kvinden, og ombytningsteologien søger at udskifte denne ’sættelse’ med en ny orden. Derfor er netop Korinterbrevet det elvte kapitel blevet udvalgt til kampplads for denne nye lære.

For det tredje er det afsnit i Bibelen, som beskæftiger sig med kvindens hoveddække, allerede et område, som er indtaget af ombytningsteologiens tropper. Den nye læres generelle opfattelse af mand-kvinde forholdet og ikke mindst kvindens stilling i menigheden har stort set vundet indpas overalt. Med hensyn til tørklædet betragtes dette allerede som et ’overvundet stadie’; ingen af menighedens kvinder anvender hoveddækket under bøn, og profeti er de fleste steder forstummet, så dette skulle ikke udgøre noget problem.

For det fjerde er der ingen af menighedens åndelige ledere, som i den aktuelle situation finder det nødvendigt at beskæftige sig med en så uvæsentlig sag, af hvilken grund der heller ikke forekommer nogen egentlig undervisning om emnet (og hvis en og anden skulle føle sig inspireret til at sige noget om denne sag, vil han blive anmodet om at tie stille).

For det femte synes netop spørgsmålet om kvindens hoveddække (foranlediget af muslimernes perverterende opfattelse af denne sag) at give ombytningslæren det fortrin, at en generel afstandstagen allerede er for hånden; der er ingen fornuftige mennesker, der vil vove at påstå, at Bibelen også i den henseende har et påbud og en apostolsk overlevering.

*

Dette er de fem grunde til, at spørgsmålet om tørklædet atter vil komme i vinden. Den ydmyge troens handling, som ligger bag den enkle og fromme tilkendegivelse, (som den kristne kvinde giver udtryk for ved under bøn eller profetisk tale at dække hovedet) behøver i sig selv ingen belæring; det er blot i handling at udføre det, som står skrevet!

Men netop den spontane troens lydighedshandling er ombytningsteologiens fjende nummer 1. Det er den, der angribes, og det er den (og ikke ’tørklædet’ som sådan) der bør forsvares; ingen behøver nemlig med henblik på den stilfærdige henvisning til apostlenes overlevering at skrive (som jeg gør her) lange afhandlinger eller bøger derom. Påbuddet behøver ingen forklaringer; det er kun et spørgsmål om at læse indenad: Troens enkle gerning har ingen teologi!

… når alligevel denne troens tilbagetrukne ’rosenhave’ nedtrampes, er det fordi fjendens generaler har mere i sigte: De vil ikke kun have den fattige kones mark; hendes tørklæde interesser dem ikke! De vil have byen! Landet! Hele verden! Rummets yderste stjernetåger. De vil opstille deres troner i det højeste for at ombytte alt, hvad Gud har skabt, med kaos.

Men for tiden har de kun i sigte at bytte om på de mest elementære begreber… "så at det onde kaldes godt, og det gode ondt, så at mørke gøres til lys og lys til mørke, så at det bitre gøres sødt, og det søde bittert" (Es.5:20).

 

SKAFFER SIG LÆRERE I MASSEVIS

For at nå frem til dette foreløbige mål, har ombytningsteologien sat sig for nøje at bevise, at kvindens hoveddække er tegn på hendes ’selvbestemmelsesret’. Da det ikke er nogen lille sag på deres program, sparer de sig ikke for at gå i detaljer.

"Når Paulus siger til den kvinde, der ikke vil tilhylle sit hoved," begynder de, "så tilføjer han, at i det tilfælde kan hun ’lige så godt’ klippe sit hår af" (1.Kor.11:6).

"Dette er beviset på ’selvbestemmelsesretten’," hævder de og sætter fingeren på dette sted i Bibelen. Udtrykket: "Hun ’kan lige så godt’ det ene betyder, at så kan hun ’lige så godt’ det andet. Hun kan selv bestemme…"

(Den nye læres kvindelige undervisere kommer i voksende tal fra den engelsktalende verden – sådan som det f.eks. er tilfældet med M.M. Outreach-bevægelsen fra Canada, hvis Dvd-serie ’Women in Ministry, Silenced or Set Free’ er dokumentation for disse påstande. Det engelske udtryk, som kvindeprædikanterne støtter sig til, er udtrykket: ’Let her be covered’ (så lad hende være dækket) eller ’Let her be shorn’ (så lad hende blive klippet).

"Dermed er det bevist," slutter Dvd-seriens fortalere for den ny doktrin: "Ordene: ’så lad hende’… henviser til hendes selvbestemmelsesret. Det vil sige, at hun er fri til at gøre, hvad hun vil."

*

"Der vil komme en tid," forklarer apostelen, "da folk ikke vil finde sig i den sunde lære men skaffer sig lærere i massevis efter deres eget hoved, fordi det kildrer deres ører" (2.Tim.4:3).

Det er mere end åbenbart, at ombytningsteologiens belæring, at enhver kan gøre med det bibelske påbud og apostlenes overleveringer, som man vil, er behagelig at lytte til. Udtrykket: ’Det kildrer i ørerne’ er ikke dårligt. Et sådan budskab må nødvendigvis trække fulde huse. Den tid, hvor man ’ikke vil finde sig’ i nogen anden belæring, er en glimrende karakteristik af menighedens nuværende situation. Ikke blot spærres talerstolene for al sund og ligefrem forkyndelse af den art, men dette, at man ikke vil ’finde sig i’ den slags undervisning, vidner samtidig om en vis irritation og vrede! Det er med en selvfølgelig indignation, at man holder sig den slags prædikanter fra livet. Udelukkelsesgrundene er mange og kan alle retfærdiggøres…

Apostelens forudsigelse: ’de vil skaffe sig… i massevis’ betyder, at der vil blive anvendt betydelige midler på at få den nye lære udbredt. De flotteste bøger og de smarteste Dvd-serier vil blive anvendt. De bedste Tv-tider stillet til rådighed. De største kirker og de rigeste businessmen vil investere i den lære, som kan få folk til at lytte. Imidlertid vil intet af dette kunne overskygge den herlighed, som der ligger i Guds velsignelse. Ombytningsteologien vil finde folk, der ikke vil bytte…

 

INDSMUGLEDE VRANGLÆRDOMME

Tilbage står nu at finde ud af, om ombytningsteologiens forklaringer er rigtige. Har den nye lære ret i, at kvindens hoveddække er tegnet på hendes selvbestemmelsesret? Er det den forklaring, som skjuler sig bag den græske tekst: "Derfor må kvinden have noget på hovedet som tegn på myndighed" (1.Kor.11:10)?

Hvis ombytningslæren i denne sag taler sandt, da er der endeligt blevet kastet lys over et dunkelt kapitel af kirkens historie – og da kan en ny og befriende åbenbarelse føjes til den verdensvidde proces og kamp, der har at gøre med kvindens stilling i menigheden og samfundet.

Men hvis den feministiske undervisning (at Bibelens belæring om kvindens slør skal opfattes som en tilkendegivelse af hendes selvbestemmelsesret – ja, som en Gudgiven myndighed til selv at afgøre, om hun vil følge apostelens påbud eller ej)… hvis denne ’ombytningslære’ i denne sag er usand og falsk, da er det på høje tid, at alle troende alle vegne opmærksomt lytter til apostelen Peters ord: "Der vil iblandt jer komme falske lærere, som vil liste fordærvelige vranglærdomme ind" (2.Pet.2:1, gl. overs.).

De troende bør især mærke sig udtrykket, at disse ødelæggende vranglærdomme vil blive ’listet ind’ (senere oversat: ’smuglet ind’). Det vil sige, at visse former for manipulation vil finde sted. Undervisningen er ikke reel; den sigter på at ville nå frem til en allerede antaget konklusion, og den springer let og elegant over steder, hvor argumentationen er svag eller let at gennemskue.

Som vi nu fortsætter vor undersøgelse af dette ikke uvæsentlige emne, har vi til vor rådighed kun én arbejdsmanual: Guds Ord, som er Den hellige Skrift. Det samme har imidlertid også ombytningsteologerne. Også de støtter deres argumenter på Bibelen.

Dertil kommer yderligere en ledestjerne: Guds Hellige Ånd. "Han skal vejlede jer til hele sandheden," siger Jesus (Johs.16:13).

Hertil kommer en fornyet vakthed hos nogle af de troende. Ikke alle, desværre, for en fremskreden forhærdelse har fundet sted, hvilket bevirker, at ’en søvnens ånd’ (Rom.11:18) har bredt sig. Det vil sige en vis ugidelighed, som giver sig til kende ved, at hvis ikke alt serveres med billeder og korte billedtekster, så har det ingen interesse. Et kapitel som dette er for adskillige dødsdømt på forhånd. Der skal stærkere ting til for at holde deres opmærksomhed fangen.

Om profeten Daniel står det imidlertid fortalt, at han på et tidspunkt ’blev opmærksom på angivelsen i bøgerne’… og dette er netop, hvad vi bør indstille os på, som vi nu vender os til evangelierne for at undersøge betydningen af det græske ord ’autoritet’. Hvis det giver anledning til den forståelse, at det har at gøre med ’selvbestemmelse’ – da skal vi træde til side for ombytningsteologerne; da har de ret, og vi må da i denne sag overlade marken til dem. Men hvis det ikke er tilfældet, og ordet har at gøre med en lydighedshandling, da vil vi ikke vige men holde fast ved, at ombytningsteologerne bytter om på tingene. De gør sandhed til løgn og løgn til sandhed og søger at bilde de troende ind, at dér, hvor Herren forventer lydighed – dér kan man selv bestemme, hvad man vil, ’for det ene kan jo være lige så godt som det andet’.

Men lad os nu undersøge, hvad Guds Ord siger om denne sag…

Den græske betegnelse, som er anvendt i Ny Testamente, når apostelen taler om det ’myndighedstegn’, som en kvinde under visse omstændigheder bør bære på sit hoved, er det samme udtryk, som bringes i en af evangeliernes mest kendte beretninger.

Ordet bliver udtalt af en ikke-jøde, og da Jesus hører det, bliver Han så overrasket, at Han på stedet erklærer, at Han aldrig har hørt noget lignende i Israel…

Vi forstår altså, at det ikke blot er en ligegyldig detalje, vi her beskæftiger os med, men sagen er så vigtig, at Herren Jesus, ved at se den virkeliggjort for sine øjne, ikke kun omtaler det enestående ved denne begivenhed men samtidig begynder at referere til en hemmelighed, som er en af de mest betydningsfulde i Guds Rige. Ja, han beskriver ved den lejlighed en herlighed, som ikke hører denne verden til…

Hvad er det for en åbenbarelse, som skjuler sig bag det græske ord, som Paulus anvender, når han taler om kvindens hoveddække?

 

DEN ENESTE RETTE TOLKNING

Det er Mattæus, der fortæller historien: En romersk officer kommer Jesus i møde, da Han er på vej ind i den galilæiske by, Kapernaum. Romeren fortæller Jesus, at en af hans tjenere er i en smertefuld nød og har brug for øjeblikkelig hjælp. "Han ligger lammet derhjemme og lider forfærdeligt," forklarer han.

"Jeg vil komme og helbrede ham," siger Jesus.

Et enestående løfte, som romeren ikke burde afslå. Han kunne nu ånde lettet op. Der var hjælp på vej. Helbredelsen var en sikker sag!

Men romeren protesterer; han har en bedre løsning! Og det ser i Mattæus-beretningen ud som om, at det, som denne officer fra besættelsesmagten nu forklarer, faktisk er historiens kerne, og det, han så nøje beskriver, netop har noget at gøre med den ’autoritet’ og myndighed, ’som vi her søger at finde en forklaring på. Ja, det, han i denne nødens og hjælpens time så detaljeret gør rede for, og som får Jesus til forbløffet at udbryde: "Sandelig, Jeg siger jer…" er præcis det lys, vi søger efter: Hvad skjuler sig bag det græske udtryk, som i sagen om kvindens hoveddække bruges for ’autoritet’?

Mattæus fortsætter: "Men officeren sagde: Herre, jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag. Men sig blot et ord, så vil min tjener blive helbredt!" (v.9). Han tilføjer: "Jeg er jo selv en mand under kommando og har soldater under mig. Siger jeg til én: Gå! så går han, og til en anden: Kom! så kommer han, og til min tjener: Gør det og det, så gør han det" (v.9).

(Inden vi forlader romeren, som forklarer Jesus, hvad han forstår ved ordet ’autoritet’ og ’myndighed’ – må vi (som Jesus) standse op - fulde af undren. Er det ikke mærkeligt, at den eneste rette tolkning af dette ord, som dybest set har at gøre med lydighed, kommer fra en ikke-jøde? Ligger der en profetisk hemmelighed bag dette? Står vi måske her med en af nøglerne til den rette åbenbarelse af de sidste ting? Har folkeslagene en langt større plads i Guds nådeshusholdning, end vi indtil nu har kunnet forestille os? Er alt dette noget, vi måske kan komme på sporet af, fordi vi tager det alvorligt ’det med tørklædet’? Der er jo ikke så meget at diskutere om! Det er jo blot at gøre, som der bliver sagt…

 

ET HERLIGHEDSGLIMT

Eller for at sige det på en anden måde: Den romerske officer vækker ikke Jesu undren ved at forklare sig sådan: "Hvis jeg siger til én: Gå, så kan vedkommende selv bestemme, om han vil gå eller ej. Da er det ene lige så godt som det andet. Og hvis jeg siger til en anden: Kom! så er det op til den, der modtager buddet, om vedkommende vil komme eller ej. Da er det ene lige så godt som det andet. Nej, Jesus standsede den dag i Kapernaum, fordi han hørte den rette forklaring på ordet ’autoritet’, og Han fremsatte i det øjeblik en erklæring, fordi det var en ikke-jøde, som gav Ham denne forklaring. I et glimt beskrev Han et fremtidsbillede, som jeg her vil slutte med; det giver os nemlig det sidste og afgørende svar på det spørgsmål, vi har stillet: Er ombytningsteologernes forklaring af ordet autoritet, og deres forståelse af begrebet lydighed den rette?

Det herlighedsglimt, som Jesus beskriver i forbindelse med den romerske officer, forekommer som et hurtigt klip fra en fremtidsfilm.

Jesus beskriver en bryllupssal, hvor gæster fra alle jordens slægter sidder til bords. Blandt de mange kendte ansigter ses også Abraham, Isak og Jakob. Da med ét (og dette synes at være et bevæget øjeblik) ankommer tilrejsende langvejsfra. Skarer af mænd og kvinder fra det fjerne. Alle mærkede af tidernes trængsel. De kommer fra de fire verdenshjørner: Festens særligt indbudte: Kristi efterfølgere fra nationerne!

"Mange skal komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham, Isak og Jakob," siger Jesus (Matt.8:8-12).

Hvorfor fortæller Jesus dette?

Fordi Han lige har lyttet til romernes forklaring om ’autoritet’ og ’lydighed’: Den rette forståelse af disse ord indebærer en stor løn.

Samtidig fortæller Jesus om den gråd og desperation, som hersker udenfor den himmelske bryllupssal. En fejlagtig opfattelse af ordene ’autoritet’ og ’lydighed’ indebærer et frygteligt endeligt. "Rigets egne børn skal kastes ud i mørket udenfor," siger Jesus (v.12).

"Af Ham (Jesus)," forklarer Paulus, "har vi fået nåde og apostelkald til at føre mennesker i alle folkeslag til troslydighed, Hans Navn til ære" (Rom.1:5).

Ombytningsteologerne vil fra nu af søge at hindre troslydighedens værk. De har med dette formål for øje valgt ’tørklædet’ som deres udgangspunkt. De troende kvinder, som er af en anden mening end den homofile læres bevisførelser, behøver ikke at blande sig i diskussionen. "Jeg vil give jer forskrifter, når jeg kommer," slutter Paulus sit store kapitel om hoveddækket (1.Kor.11:34). ’Forskrifter’ er det samme som ’forordninger’, og ’forordninger’ er det samme som ’påbud’, og ’påbud’ er det samme som ’overleveringer’… "og den ros skal I have," udbryder apostelen, "at I holder fast ved de overleveringer, jeg har givet jer…" (1.Kor.11:1).

 

N.B.: Næste kapitel af ’Tørklædet’ kommer om 4 uger, weekenden, uge 24. Årsagen er først og fremmest det omfattende besøg, vi har i Pilgrim lejren i forbindelse med Jemimas og Daniels bryllup. Dernæst er de forskellige emner: ’Kampen for Ordet’, ’Hitlerbibelen’, ’Det daglige Brev’ og en ny oversættelse af Nyt Testamente meget tidskrævende. Endeligt sætter varmen nu for alvor ind, og arbejdsindsatsen i ørkenen nedsættes.