TØRKLÆDET
www.noer.info
2009-05-01
06

 

DEN SKJULTE DAGSORDEN

Skabelsesberetningen er historien om ’den skjulte agenda’, monsteret og det store bedrag. Den er forklaringen på de djævelske realiteter, som både samfund og menighed står over for i dag – ja, den er den sande og eneste troværdige fremstilling af årsagen til en usynlig verdens hærværk… og den har at gøre med Adam og Eva og ’hvem af dem, der blev født først’ – og dermed om tørklædets betydning…

*

Gemmer der sig en skjult dagsorden bag det røre, som gennem alle slægter er dukket op i det urolige kølvand på mand-kvinde-sagen? Et eller andet udyr, der holder til under overfladen? Et ukendt væsen? Noget ondt! Et nyt dogme, som er ved at komme til syne?

De troende viser ikke nogen særlig iver efter at vide, hvad denne sag dybest set drejer sig om. "Det er en lille, ubetydelig sekt af mennesker, der spekulerer på den slags," siger de. "Noget monster kan der ikke være tale om. Heller ikke noget ondt! En forholdsvis harmløs sag."

De ikke-troende morer sig over, at nogen gider tage dette emne alvorligt. Især hvis de begynder at tale om Adam og Eva. Bibelens skabelsesberetning. "Myter og legender," siger de. "Ikke noget, som fornuftige folk kan lade sig styre af."

*

Spørgsmålet er nu: "Hvad er det for en ’skjult dagsorden’, der tilsyneladende lurer bag den utrættelige kamp, som stadig foregår med hensyn til mandens og kvindens stilling i samfund og kirke? Er der et eller andet ukendt mål, som en usynlig verden vil opnå? Et røgslør af tilsyneladende andre bevæggrunde? Et åndeligt højdedrag, som for alt i verden skal erobres, og et flag, der absolut skal plantes – en djævelsk strategi, der simpelthen ikke giver op, før der er vundet sejr på dette ene punkt?"

En markant 4-Dvd-serie, udsendt af M.M.Outreach, Canada, med titlen: ’Women in Ministry, Silenced or Set Free? afslører tydeligt i hvilken retning slaget føres! Det tages her en afgørende stilling til et par linjer, som apostelen Paulus skrev til sin unge ven og efterfølger, Timotheus. Han skriver bl.a.: "Kvinderne bør i stilhed tage mod belæring og underordne sig i alle måder; men at optræde som lærer tillader jeg ikke en kvinde, ikke heller at byde over sin mand, men hun skal leve i stilhed" (1.Tim.2:11-12).

Denne Dvd-serie har – så vidt jeg kan se – kun ét mål. Med alle dens billeder og forklaringer og (timelange) bibelske udredninger, sigter den på dette ene: Kvinden skal fra nu have lov til at optræde som lærer i Kristi menighed! Der skal banes vej for hendes undervisning. Hun skal have lov til at fremføre sin belæring fra prædikestolen, og der skal overalt gives hende internationale platforme, hvorfra hun kan ’optræde som bibellærer’ på globalt Tv. Hun skal samtidig have sin plads i menighedens ledelse og have adgang til de højeste embeder i kirken. Dette er ’den skjulte dagsorden’ (som er identisk med et lidt mystisk, bibelsk udtryk: ’Lovløshedens hemmelighed’ (2.Thess.2:7)). Altså en ond fjendes onde strategi, som åbenbart kun kan gennemføres i menighedens regi, hvis denne ene linje i Ny Testamente omstyrtes: "At optræde som lærer tillader jeg ikke en kvinde!"

Derfor retter en del af 4-Dvd serien al sit skyts mod denne ene sætning, og der foretages de mest tvivlsomme fordrejninger af denne ene linje – ja, der konstrueres en så forkrampet forklaring på dens tolkning, at man må undre sig over, at der overhovedet findes kristne, som kan acceptere et sådant overgreb på den bibelske tekst. For at kunne godtage Dvd-seriens forklaring, skal de nemlig sluge historien om ’spøgelseskvinden’.


DEN UKENDTE, NAVNLØSE KVINDE

M.M.-Outreach-forklaringen på dette i kirkehistorien så voldsomt debatterede apostolske påbud (’En kvinde bør ikke optræde som lærer) udredes på følgende, overraskende måde:

"Apostelen henvender sig med denne restriktive forordning ikke til alle kvinder alle steder og til alle tider," erklærer den kvindelige prædikant fra Canada. "Paulus sigter med denne henvendelse kun til én eneste kvinde. Hun var medlem af den menighed, som Timotheus havde ansvar for – og dér har der været problemer med hende af præcis den art, som der her er tale om. Paulus hjælper nu Timotheus ved at sige: "En kvinde (og det er den ukendte kvinde i menigheden, der her hentydes til) bør ikke optræde som lærer."

Vi lytter til denne usædvanlige forklaring, og da der i en anden menighed (i Filippi) har været vanskeligheder med to kvinder, som nævnes med navns nævnelse (’Evodia formaner jeg og Syntyke formaner jeg til at være enige i Herren (4:2)) – så tillader vi os at spørge: "Hvad er den kvindes navn, som der her er tale om? Altså hende, som Timotheus efter sigende havde vanskeligheder med?

"Det navn kender vi ikke," svarer den kvindelige underviser på Dvd-serien. "Af et særligt hensyn til denne kvinde har Paulus ud af omsorg for hendes rygte ikke nævnt hendes navn. Hun er i dag ukendt for den store verden – men Timotheus vidste, hvem det drejede sig om, så han var indforstået."

"Hvor ved vi fra, at Timotheus vidste, hvem den ukendte kvinde var, og at han var indforstået?"

"Det ved vi," svarer Outreach-kvinderne, "fordi i den græske grundtekst er den kvinde, som Paulus omtaler, anført i ental. Der kan altså ikke være tale om mange kvinder. Når den oprindelige tekst bruger entalsformen, er der kun tale om denne ene kvinde."

"Og hun er i dag død og begravet?"

"Ja, hun er både død og begravet."

"Derfor behøver vi ikke længere at spekulere på den sætning, som Paulus skrev vedrørende ’forbuddet mod at en kvinde optræder som lærer’?"

"Akkurat: Ja! Den sætning kan vi godt glemme! Den er henvendt til én person – og har herefter ingen betydning for andre end denne ene, nu afdøde kvinde i Efesus…

*

Med denne forklaring er de, som beskæftiger sig med dette spørgsmål, stillet over for en ny udfordring. Hvis de kan finde den ukendte kvinde i menigheden i Efesus (hvor Timotheus opholdt sig (1:3)), må de straks sende en takkeskrivelse til de kvindelige prædikanter i Canada. Da har disse – ved at påpege eksistensen af denne hidtil ukendte person – løst en teologisk hårknude, som generationer af professorer, skriftkloge og universitetslærde har kæmpet med. Med ét drabeligt sværdhug har de modige kvinder fra M.M.Outreach (som Alexander den Store) løst den gordiske knude, og alverden bør herefter vise dem ære og taknemlighed for denne åbenbarelse og indsigt.

Men hvis den ukendte, navnløse, Efesuskvinde ikke findes og aldrig har eksisteret, da er den udgivne Dvd-serie løgn og bedrag. Da er denne nye Canada-undervisning en vranglære, som sigter på at indføre en afgørende del af den lovløshedens hemmelighed (som jeg her kalder ’den skjulte dagsorden’) i Kristi menighed.

Hvorledes skal vi nu bære os ad med at finde den ukendte kvinde? Hvordan kan hendes eksistens dokumenteres? Spørgsmålet er vigtigt. Denne kvinde, der har tilladt sig at ’optræde som lærer i Efesus’ bør straks hentes frem fra historiens kulisser – ikke fordi hun har nogen betydning i sig selv, men fordi et helt nyt dogme er ved at blive opbygget omkring hendes påståede tilstedeværelse i Efesus, hvor Paulus efterlod sin unge discipel Timotheus.

Den eneste måde, hvorpå vi kan få løst dette problem, er at gå til den bibelske fremstilling af sagen. Og den eneste metode, som lægges i vore hænder (for at finde ud af, om MM Outreach-kvindernes nye lære er sandhed eller løgn) er deres egen skriftmæssige argumentation.

I den omtalte Dvd-serie ’Women in Ministry, Silenced or Set Free’, bliver det med løftet Bibel og med eftertryk erklæret: "Ordet: ’kvinde’ i den sætning, hvor Paulus ’forbyder en kvinde at optræde som lærer’, er i ental! Der står skrevet: ’Jeg tillader ikke en kvinde’ (1.Tim.2:12), hvilket beviser (hævdes det), at dette påbud kun sigter på én kvinde. Ikke på mange kvinder. Ikke på alle kvinder." Den kvindelige underviser gentager sig selv og understreger dermed sin lære: "Ingen andre end denne ene kvinde behøver at føle sig truffet; det græske ord står i ental… og det afgør sagen for alle følgende slægter. Der tales ifølge denne nye lære kun til én, og der er derfor kun tale om én.

 

KONGENS MÆND

For nærmere at undersøge påstanden om denne ene, ukendte, navnløse og nu for længst afdøde kvindes eksistens, må vi bede vor gode, gamle, danske konge, Frederik den Sjette om hjælp.

(Selvom kongen havde en yderst traumatisk barndom, kan han alligevel i denne sag række en hjælpende hånd. Han blev – ved et statskup – konge allerede som 16-årig og voksede op under forholdsvis triste forhold. Faderen var sindssyg, og hans mor blev landsforvist efter affæren med Struense. Imidlertid er det Frederik den Sjettes navn, som står på frihedsstatuen midt i den travle trafik i København, og selvom han oplevede den smerte at se englænderne sejle bort med vor stolte flåde (efter 1807-bombardementet af vor hovedstad) – ja, selvom han i sin egenrådighed sluttede forbund med Napoleon og kaldes ’den sidste enevoldskonge’ (’Vi alene vide’) – så kan han alligevel hjælpe os i vor søgen efter den forsvundne kvinde fra Efesus. Kongen udstedte nemlig midt i alle disse begivenheder en ordre til en flok præster, teologer og lærde mænd fra universitetet. "Ifølge min christelige omsorg," bød majestæten, "skal I herefter med flid rette og efterse hvert eneste ord i Ny Testamente, for at se, om det stemmer overens med den græske grundtekst.")

*

I en bibel fra det bedrøvelige krigens år 1864 giver kongens mænd Canada-kvinderne ret! I sætningen: ’men at optræde som lærer tillader jeg ikke en kvinde’ (1.Tim.2:12) står ordet ’kvinde’ i ental.

Imidlertid formulerer Frederik den Sjettes oversættere sætningen så nøje efter grundteksten, at der ikke kan være tvivl om, at selvom ordet ’kvinde’ står i ental, så er der ikke tale om én eneste kvinde. Ja, de afslører faktisk, at historien om den forsvundne Efesus-kvinde, er opdigtet. Hun har aldrig eksisteret!

Kongens mænd oversætter nemlig den omstridte sætning således: "Men kvinden tilsteder jeg ikke at lære, heller ikke at byde over manden." Det fremgår med al ønskelig tydelighed, at begge ord – både ’kvinden’ og ’manden’ – skal forstås som et generelt begreb. Der er her (på trods af entalsformen) hverken tale om én kvinde eller én mand, men der er tale om ’kvinden i almindelighed’ og ’manden i general forstand’.

Dermed erklærer Kong Frederiks vise mænd i 1864, at dette er den græske teksts idé, og de vil være parate til at rejse sig fra deres grave og erklære, at en anden forståelse end denne er fordrejning, manipulation og vranglære.

*

Til dem, som er af den opfattelse, at jeg gør for meget ud af denne sag, og at jeg bør lade den stakkels ukendte Efesus-kvinde hvile i sin grav, har jeg følgende at indvende: "Vi har sagt nej til det skjulte og skændige," forklarer Paulus og tilføjer: "… og går ikke frem med snedighed og forfalsker heller ikke Guds Ord, men bringer sandheden for dagen" (2.Kor.4:2).

Det vil med andre ord sig, at når som helst vi bliver præsenteret for en skændig løgn og en ’skjult dagsorden’, da må vi sige nej til ikke at afsløre den. Sandheden skal altid bringes for dagen, og de, som forfalsker Guds Ord skal aldrig have lov til at fortsætte deres bedrag uden at blive afsløret. Det er derfor vigtigt, at de kvindelige ’Outreach-prædikanter’ bliver sat til vægs! De har opfundet den navnløse kvinde i Efesus for selv at klare frisag med deres egen ’optræden som lærere’ – og deres fremgangsmåde kan tydeligt identificeres med apostelens betegnelse af den slags forføren: "De går frem med snedighed!"

Af den grund vil jeg ikke lade deres påstand gå upåtalt hen men vil fortsat (med endnu et par eksempler fra det samme skriftafsnit) efterjage spøgelseskvinden fra Efesus.

Som jeg nu er i færd med dette, må jeg forlade den gamle danske konge og hans ’christelige omsorg’ (for at få den rette bibeltekst lagt i hænderne på det danske folk) og i stedet henvende mig til de troende i Danmark, som sidder med den gode 48-oversættelse foran sig; de har nemlig ved ’Canada-kvindernes’ forklaring om ’entalskvinden’ vist tydelige tegn på forvirring. "Den kvinde står ikke i ental i vore bibler," siger de. "Hun står i flertal." Og deri har de ret. På det sted, hvor kongens mænd i 1864 skriver ’kvinden’, bør tage mod lærdom i stilhed’ (1.Tim.2:11) skriver 48-oversætterne: "Kvinderne (i flertal) bør i stilhed tage mod belæring…"

"Hvem har ret?" spørger mine troende venner: "-64’erne eller -48’erne? Er kvinden i ental eller i flertal?"

"De har begge ret!"

"Begge ret? Både kongens mænd og Bibelselskabets oversættere?"

"Ja, de har begge ret! Lad mig forklare…

*

Hele skriftafsnittet fra Ny Testamente, som gennem tiderne har sat kirken på den anden ende (i spørgsmålet om kvindens stilling i menigheden), tæller kun otte vers (1.Tim.2:8-15). Det første af disse lyder sådan: "Så vil jeg da, at mændene alle vegne fromt skal løfte hænderne og bede…" (v.8). Vi bør lægge mærke til den særlige formulering: ’mændene alle vegne. Hvis man noget sted tør tale om ’manden’, fremstillet i en general forståelse, da er det her: ’mændene alle vegne. Der kan derfor aldrig blive plads til nogen anden forståelse end denne ene, at apostelen her henvender sig til manden i almindelighed. Ikke som et entalsindivid men som opfattet i flertal.

Herefter fortsætter Paulus: "Det samme skal kvinderne gøre" (v.9). Altså ’kvinderne alle vegne’ (Eller som ’kongens mænd’ udtrykker det: Kvinden på hvert et sted).

Alt dette er Canada-præstinderne enige i! De kan godt lide den flertalsform, og de hæver netop på dette sted røsten og udtaler: "Til kvinden alle vegne og på hvert et sted."

"Paulus taler ifølge Dvd-serien i disse forhold (med hensyn til klædedragt og hår) til ’kvinder alle vegne’ – men nu (når det drejer sig om lærerembedet), forlader han ’alle kvinderne på hvert et sted og taler kun til én kvinde på ét sted! Han taler (hævdes det) udelukkende til den ulydige sjæl i Efesus og forklarer Timotheus, at han bør sætte denne oprørske kvinde på plads med ordene: "En kvinde skal lade sig belære."

… og det er på dette punkt, at de troende, som har 48-Bibelen, løfter hovedet og forbavset udbryder: "Jamen, det står der ikke i vore Bibler! Her står: ’kvinderne’ (i flertal) bør i stilhed tage mod belæring."

Hvad er forklaringen på dette fænomen? Jo, ’48-oversætterne’ (som almindeligvis er troværdige) har skullet vælge, hvorvidt de ville følge ’kongens mænd’ (ental) eller fortsætte i det tekstforløb, hvori de befandt sig (flertal). De skulle her afgøre, om de ville bruge udtrykket: ’kvinden’ (som forstået i sin generelle form, altså: ’kvinden alle vegne’) eller om de simpelthen skulle forfølge tekstens klare idé og blot skrive: "Kvinderne (i flertal) bør i stilhed tage mod belæring." De vælger det sidste og får dermed sat en tyk, rød streg under den flertalsbetydning, der ligger i det efterfølgende: "Men at optræde som lærer tillader jeg ikke en kvinde (kvinden)."

Dermed er Canada-prædikanternes snedige forfalskning af dette skriftafsnit bragt i lyset. Ligesom apostelen i hele det omtalte afsnit taler til mændene alle vegne, sådan taler han her i dette tilfælde til kvinden på hvert et sted! Den fordrejning, at når det drejer sig om kvindens ’lærergerning’, gælder det kun én kvinde på ét sted, er så åbenbar, og hensigten så tydelig, at ingen mere bør tage disse ’Outreach-undervisere’ alvorligt…

*

Som en afslutning på denne møjsommelige (men nødvendige) redegørelse har jeg endnu et punkt.

Kvinde-lærerne fra Canada forklarer i deres Dvd-serie, at Paulus vil skåne ’problembarnet’ i Efesus for at komme i et slet ry. "Men Timotheus kender hende," fortsætter de, "og han får nu besked af apostelen (gennem denne ’hensynsfulde’ men skjulte henvisning), at han skal sige til hende: "At optræde som lærer tillader jeg ikke en kvinde, ikke heller at byde over sin mand" (2.Tim.2:12).

Vi må nu regne med, at den unge Timotheus har fulgt apostelens opfordring og har fået sat denne uregerlige kvinde i Efesus på plads. Hvis hun imidlertid har forsvaret sig (hvad vi må regne med, for hun lader sig åbenbart ikke let irettesætte) – så vil hun have sagt til Timotheus: "Er denne bestemmelse, at jeg ikke må lære i menigheden, kun møntet på mig?"

Hertil må Timotheus (ifølge Canada-kvindernes forklaring) have svaret: "Ja, den bemærkning om, at du ikke skal ’optræde som lærer’, er kun henvendt til dig!"

"Og de andre?"

"Hvilke andre?"

"Ja, alle de andre kvinder alle vegne og på hvert et sted og til alle tider – er dette forbud ikke for dem? Er det kun for mig?"

"Ja, det er kun for dig! Du må ikke lære! Paulus taler om dig i sit brev – og han har uden at nævne dit navn kun haft dig i tanke.

*

Vi kender ikke den videre reaktion i Efesus, for Bibelen nævner ikke ’spøgelseskvinden’ med et ord – men Canada-prædikanterne hævder, at hun er blevet sat på plads.

Imidlertid kan jeg forestille mig, at den ukendte ’Efesus-prædikant’ har sagt til Timotheus: "Ærligt talt, jeg synes, at det er uretfærdigt, at jeg som den eneste kvinde i hele verden, skal have denne besked – og at alle de andre bare skal have lov at ’optræde som lærere’ uden at der bliver sagt et ord til dem!"

… og det vil jeg faktisk give hende ret i!

 

SAT TIL FORSVAR FOR EVANGELIET

Almindeligvis snakker vi ikke grammatik, når vi taler om Guds Ord. Når vi som Guds børn tager Bibelen frem, så er det for, at vi med hverandre kan dele ’hvad Gud i Sin nåde har givet os’. "Og om dette," fortsætter Paulus, "taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige" (1.Kor.2:13).

Om disse ’åndelige ord’ står i ental eller flertal plejer ikke at bekymre os, ej heller har vi for skik at sidde og vende og dreje hver eneste sætning for at skulle gøre os kloge på dens grammatiske indhold.

(Imidlertid gør Ny Testamente de troende opmærksomme på, at de ikke kun er sat til at nyde godt af evangeliet; de er også sat til at forsvare det! "For I er i mit hjerte," siger Paulus til menigheden i Filippi, "både når jeg er i lænker, og når jeg forsvarer og underbygger evangeliet" (1:7) – og han fortsætter i samme afsnit: "… de ved, at jeg er sat til at forsvare evangeliet, men de andre forkynder Kristus for at hævde sig selv og ikke med rene motiver" (v.16). "Vi anbefaler os selv som Guds tjenere," skriver han til menigheden i Korint, "ved at bruge retfærdighedens våben til angreb og forsvar…" (1.Kor.6:4+7)).

I denne sag er jeg således nødsaget til (i min opgave som en af evangeliets forsvarere) at tale om ’det grammatiske’, fordi de kvindelige prædikanter fra Outreach i Canada, begrunder deres lære om ’kvindens ret til at undervise’ ved at påpege den grammatiske entalsform, som apostelen bruger, når han skriver: "Men at optræde som lærer tillader jeg ikke en kvinde!"

Hvis vi nu (ved at se nærmere på det grammatiske) kan forsvare sandheden bag det, som Paulus har ment (ved i sit brev til Timotheus hvor han taler om kvinderne alle vegne at bruge entalsformen) så kan vi samtidig afsløre det løgnagtige i Canada-kvindernes påstand! Dermed kan vi rejse en vejspærring overfor den forførelse at apostelen kun har en bestemt kvinde i tanke. Altså bør jeg – selvom det kan virke trættende for nogen – tage grammatikken til hjælp for dermed at bevise, at Paulus ikke (som det forkyndes i den omtalte Dvd-serie: ’Women in Ministry’) i sin forordning om kvinden og lærerembedet taler til én kvinde i særdeleshed men til alle kvinder alle vegne i almindelighed!

*

Vi behøver ikke at bevæge os bort fra det skriftafsnit, som vi befinder os i, for at finde de grammatiske elementer til vor bevisførelse. Paulus slutter nemlig afsnittet med følgende erklæring: "Det var ikke Adam, som blev bedraget, men kvinden blev bedraget og faldt i overtrædelse. Men hun skal frelses under opfyldelse af sit moderkald – hvis de da holder fast ved tro og kærlighed og hellighed med ærbarhed" (1.Tim.2:14-15).

Selvom der er mange ting i denne apostolske afslutning, som inspirerer til at ’blive tolket åndeligt for åndelige’, så har vi her kun én opgave – og det er at se nærmere på det grammatiske! Hvis vi nemlig ud fra disse apostelens afsluttende ord kan bevise, at når han taler om ’kvinden’ (i ental), så mener han generelt alle kvinder (i flertal) – da har vi gjort os færdige med den lære, som for tiden spredes gennem M.M.Outreach-kvindernes Dvd-serie. Da gælder apostelens ord: (’Men at optræde som lærer tillader jeg ikke en kvinde’) ikke kun én kvinde men alle kvinder – inklusivt Canada-præstinderne, som i det tilfælde bør pakke sammen, tage hjem og tie stille!

Den grammatiske bevisførelse lyder sådan: Paulus taler her i sin afsluttende erklæring om Adam og Eva og kommer med følgende udsagn: "Det var ikke Adam, som blev bedraget."

Han fortsætter og omtaler nu Eva, idet han helt naturligt bruger entalsform: ’Men kvinden (i ental) blev bedraget og faldt i overtrædelse’.

Når Paulus herefter fortsætter med at henvise til ’kvinden, der blev bedraget," har han med ubestridelig sikkerhed mere end den første Eva i tankerne. Selvom han fortsat udtrykker sig sådan: "Men hun (i entalsform) skal frelses under opfyldelse af sit moderkald," så afslører han, at han dermed mener alle Eva’er, alle vegne og til alle tider, idet han (brugende flertalsudtrykket) udbryder: "Hvis de (altså ikke kun den første Eva) da holder fast ved tro og kærlighed og hellighed med ærbarhed!" (1.Tim.2:14-15).

 

MEN ALT DETTE ER FRA GUD

Min sidste redegørelse i forbindelse med sagen om kvindens ’optræden som lærer’ i Kristi menighed ønsker jeg ikke at hente fra nogen debat med vor tids feministiske vranglærere – men fra apostelens egen korte, rene, uforfalskede og afsluttende bemærkning om denne sag.

Umiddelbart efter, at hans pen har nedfældet den famøse sætning (og han må have anet, hvad hans får ord dette emne ville afstedkomme af tårer, kamp og sjælekval): "men at optræde som lærer tillader jeg ikke en kvinde," fortsætter han: thi… (det vil sige: Nu kommer han til den nødvendige og højst påkrævede begrundelse: "Adam blev skabt først, derefter Eva" (1.Tim.2:14).

*

Det vil sige, at Paulus tillader sig at hente sin argumentation fra netop det sted i Bibelen, som den halve verden har forkastet som ’myter og legender’, og som selv de troende taler om med et lille smil på læben.

"Den historie hører med til børnebibelen," siger de.

Ved at støtte sig til Bibelens Skabelsesberetning, synes apostelen på forhånd at have tabt slaget. "Fornuftige folk kan ikke lade sig styre af den slags eventyr," siger eksperterne og ’de ansete’ både udenfor og indenfor Kirkens mure. "Lad Adams og Evas glemte fødselsattester blive liggende i urtidens skuffe," fortsætter de og tilføjer: "Spørgsmålet om, hvem af de to, der kom først, fortaber sig jo alligevel i tidernes morgen. I dag har vi andre og mere alvorlige problemer at tage stilling til: Globale finanskriser, global pest, global arbejdsløshed, globalt racehad, global terror, globale religionskrige, sult, jordskælv, bedrageri, sindssygehospitaler, skilsmisser, korruption og etnisk had – derfor: Bliv os fra livet med historien om Adam og Eva og hvem af dem, der kom først i Edens Have; vi har simpelthen ikke overskud til at skulle beskæftige os med den slags."

*

Det underlige er, at apostlen, som har fremsat den tilsyneladende uheldige udtalelse: "Adam blev skabt først," synes at gå med på denne tanke. Han viser sig forstående – ja, taler næsten samme sprog. Han forklarer: "I Herren er det således, at hverken er kvinden noget uden manden eller manden noget uden kvinden…" (1.Kor.11:11).

"Strålende!" Skabelsesberetningens fornægtere kan kun være tilfredse med den respons. "Hvad er der så mere at tale om?" fortsætter de og tilføjer: "Dermed er spørgsmålet løst: den ene kan ikke undvære den anden, og den anden kan ikke undvære den ene. En absolut rimelig forklaring! Lad det derfor være nok med det. Lige meget ’hvem der kom først’ … nu gælder det for os om at komme videre.

Apostelen synes stadig at være indforstået; ja, det ser næsten ud, som om han taler ’fornægterne’ efter munden! Han fortsætter: "I Herren er det således, at ’ligesom kvinden blev til af manden, således bliver også manden til ved kvinden’!" (1.Kor.11:12)

"Glimrende!" ’Fornægternes’ begejstring synes overvældende. "Det kan ikke siges bedre! Dermed er sagen altså afgjort: Vi glemmer hele historien om, ’hvem der kom først’… livet skal jo fortsætte på denne tilsyneladende Gudsforladte klode, så lad os nu blive enige om, at de begge – manden og kvinden – er ubrydeligt forbundet af samme skæbne: Den ene bliver til ved den anden, og den anden bliver til ved den ene. Altså væk med spørgsmålet om, hvem der kom først! Lad os i det hele taget blive færdige med den gamle legende om Adam og Eva! Det er på høje tid at komme ned på jorden og se de barske realiteter i øjnene!"

*

Hermed skulle sagen være færdigbehandlet. Hvis blot nu apostlen ville holde sig i skindet og ikke komme med flere udtalelser om Adam og Eva – så kunne en vis forsoning være opnået og stridighederne dermed være bilagt.

Men Paulus fortsætter – (og det er der faktisk ingen, der har bedt ham om). ’Fornægterne’ har tydeligt ladet ham forstå, at han med sine kloge ord har stillet en tilfredsstillende diagnose. Ingen er ’så langt’ uenig med ham i hans fremstilling – og der behøves ikke flere kommentarer…)

Men apostelen fortsætter; han siger: "Men alt dette er fra Gud!" (1.Kor.11:13)

"Jaså! ’Fornægterne synes at være irriterede. "Hvad betyder så det: ’Alt dette er fra Gud’? Kan vi ikke holde Gud ude fra denne sag?"

*

På dette spørgsmål vil jeg gerne selv svare. Ikke fordi apostelen ikke kan gøre det bedre – men så vidt jeg kan se, er han ved den sidste bemærkning drejet om på hælen og er gået videre. På det punkt ligner han sin Herre. Der var spørgsmål, som Jesus aldrig svarede på – og der var uforskammede spørgere over for hvilke, Han forholdt sig tavs.

Men lad mig blot sætte punktum på dette indlæg ved at gentage apostelens sidste sætning: "Men alt dette er fra Gud!"

Der er nemlig nogle begyndelsesblade i Bibelen, som hverken de troende eller de ikke-troende kommer uden om! De kan kalde dem ’myter’ tusinde gange, og de kan fortælle vidt og bredt, at vi her har at gøre med nogle opdigtede ’legender’; de kan med deres arrogante overbærenhed blive ved med at omtale Gudsordets første sider som ’børneeventyr’ – uden at ane, at ’alt dette er fra Gud’! De kan fortsætte med at være ’fornuftige’ og vedblivende erklære, at ’vi skal komme ned på jorden’ og at vi må lære ’at se de barske realiteter i øjnene! "Hvem tror de, at de er – og hvem tror de, at vi er? Kender disse ’fornægtere’ mere til de ’barske realiteter’, end vi gør – og er de mere ’fornuftige’ end vi er?"

Lad dem gå til side og holde mund og for en gangs skyld lytte til, hvad der ligger i apostelens slutbemærkning: "Alt dette er fra Gud!"

Bibelens beretning om manden og kvinden i Edens Have er ikke et fjernt eventyr. Den er beretningen om ’den skjulte agenda’, monsteret og det store bedrag. Den er forklaringen på de djævelske realiteter, som både samfund og menighed står over for i dag. Den beretning er den sande og eneste troværdige fremstilling af årsagerne til en usynlig verdens hærværk, som kun de færreste (på grund af deres rationalistiske indstilling) er i stand til at tage højde for.

Med hensyn til det klare apostelord: "Alt dette er fra Gud" er der herefter ikke flere ’forklaringer’, der nytter. Ny Testamente erklærer: "I tro fatter vi, at verden blev skabt ved Guds Ord" (Hebr.11:3) – og hvis ’fornægterne’ fortsat vil råbe: "Det tror vi ikke på!" – da vil også vi dreje om på hælen og sige: "Godt! Lad da herefter de onde magter få frit spil! Lad monsteret boltre sig under overfladen! Lad forførerne fortsætte med deres skændige fordrejninger. Lad pesten brede sig og jordskælvene ryste kloden! Når så mange er villige til at tro på løgnen, må der trods alt til sidst være nogle få, der vil tro på sandheden…

*

Og tørklædet? Hvad har alt dette at gøre med tørklædet? Er det ikke den sag om hoveddækket, som er ’titel og emne’ for dette skrift?

Tørklædet? Også det vil være dunkel tale for dem, som afviser, at ’Adam blev skabt først, derefter Eva’ (1.Tim.2:13). De fornægter nemlig samtidig, at ’en mand ikke behøver at tilhylle sit hoved, da han er Guds billede og afglans’ (1.Kor.11:7). De ønsker ikke at høre nogen tale om, at ’kvinden er mandens afglans’ (v.8). De holder sig for ørerne, når det fra Skriften oplæses: "Manden blev jo ikke til af kvinden, men kvinden af manden" (v.8). De ler højt, når apostelens ord citeres: "Ej heller blev jo manden skabt for kvindens skyld, men kvinden for mandens skyld, derfor bør kvinden have et myndighedstegn på hovedet…" (1.Kor.11:9-10). De fornægter på det voldsomste, at ’alt dette er fra Gud’.

Lad derfor også dem blive overladt til den homofile teologis ihærdige bestræbelser på at omstyrte Guds oprindelige orden – og lad dem fremover blive afsløret ved at blive ofre for den feministiske doktrins dybeste motiv, Den skjulte dagsorden: Kvindelige lærere i Kristi menighed! Lad dem med smerte blive tilskuere til, at lugerne til afgrundens brønd afdækkes, og de underligste fordrejninger af Skriften myldrer op på overfladen.

… men lad dem gennem alt dette forstå, at ’enhver kvinde, der har utilhyllet hoved, når hun beder eller profeterer, bringer skam over sit hoved…" (1.Kor.11:5).