TØRKLÆDET
www.noer.info
2009-04-04
04

 

DEN NY ’PROLETAR-MORAL’

I Kains slægtsbog dukker en anden morder op. En storpralende dræber, der var hunderæd for sit eget skind. Han var den første, der fulgte ’proletar-moralen’ og brød Guds orden med det monogame ægteskab. Om ham hedder det: "Lemek tog sig to hustruer, den ene hed Ada og den anden Zilla (1.Mose 4:19)." "Og Lemek sagde til sine hustruer: Ada og Zilla hør min røst, I Lemeks koner, lyt til mine ord: En mand har jeg dræbt for et sår, og en dreng for en skramme!" (v.23) "Hvis nogen rører mig," truede han, "vil jeg blive hævnet halvfjerdsindstyve gange…" "Ve dem!" råber apostelen om de troende, som følger den ny ’proletar-moral’; de er slået ind på Kains vej!" (Jud.b.11)
 

Et andragende på seks punkter blev den 11. januar 2006 lagt på Det Europæiske Parlaments bord i Strasbourg. Det havde betegnelsen PE 368 V01-00-B6-0025/2006. Andragendet refererer til en bestemt befolkningsgruppe indenfor Det Europæiske Fællesskab, som fremover bør overvåges. Det er mennesker, som ifølge denne EU-dokumentation lider af en farlig, epidemisk sygdom, der med den lægevidenskabelige, latinske betegnelse omtales som ’homofobi’. Ordet beskriver en ’abnormitet, der driver visse mennesker til at lade sig motivere af en irrationel frygt’. Disse ’abnorme, syge og irrationelle individer’ bør derfor ikke kun overvåges; de er farlige for deres omgivelser og bør i givet tilfælde retsforfølges og straffes. Dette forslag er siden blevet blåstemplet som lov; det er gældende i Europa i dag!

Den samfundsfarlige ’homofobi’, som EU-lovgiverne herefter værner de europæiske folkemasser imod, er den aversion og abnorme, ’irrationelle’ indstilling, som den (nærmere udpegede) befolkningsgruppe har mod homofile, lesbiske, biseksuelle og transseksuelle mennesker. Hvis f.eks. nogen af Europas religiøse fundamentalister huser sådanne holdninger, må de fremover være at betragte som forskellige fra de EU-borgere, der i den henseende er i stand til at bruge deres sunde fornuft. EU-lovene følger disse religiøse mennesker ikke, og det bør Bruxelles ikke tillade. Derfor er der hermed udstedt skriftlig ordre til at bringe dem til tavshed (se: Esters Bog kap.3,v.8).

"Det bør fremover overvåges," hedder det i 11. januar-andragendet om ’homofobi’, "hvor – helt præcist – denne abnormitet på forskellig måde giver sig til kende (både i det private og i det offentlige rum)… f.eks. ’ved hadefuld omtale, opråb til diskrimination, bespottelse, skældsord, fysisk og psykisk vold og mord’. Især bør efterjages al form for diskrimination, der er brud på EU’s fundamentale rettigheder om lighed og ikke mindst, hvor der forefindes ’uretmæssige begrænsninger af allerede givne rettigheder’.

"Disse ’uretfærdige begrænsninger’ forekommer ofte (oplyser B6-0025/2006) ’under dække af begrundelser om opretholdelse af den offentlige orden og den religiøse frihed."

Med den sidste udskilning af områder, hvor ’homofobien’ kan give sig til kende, er den særlige målgruppe, som denne lov skjult har i sigte, udpeget. Det er folk, som indtil nu har været beskyttet af nationale lovgivninger om religionsfrihed; en religiøs gruppe. En bestemt slags kristne, som kaldes ’fundamentalister’. Dem, som tror, at Bibelen er Guds Ord, og som derfor hævder, at ’homoseksualitet er synd’; disse troende lider af homofobi og er fra i dag at betragte som ’farlige for deres omgivelser’.

 

DET NYE MENNESKE

At det ny Europa mener det alvorligt med hensyn til kompromisløst og uden skånsel at overvåge og retsforfølge mennesker, som ud fra deres religiøse overbevisning – enten i det private eller i det offentlige rum – fremsætter udtalelser af denne art, fremgår af det markante eksempel på håndhævelsen af lovens princip i forbindelse med Europa Parlamentets godkendelse af kommissionen i efteråret 2004.

Den italienske kandidat, Rocco Buttiglione, kom i vanskeligheder, da han som kommende kommissær for retspolitik og menneskerettigheder svarede ærligt på spørgsmål om sin holdning til homoseksualitet. Han forklarede, at som privatperson troede han på Bibelen, der erklærer homoseksualitet for synd, "men," tilføjede han, "det vil ikke påvirke mit arbejde som kommissær."

Det sidste var han nødt til at understrege, fordi han i sin høje stilling er underlagt EU’s lovgivning, herunder traktatens bestemmelser om ’antidiskrimination’. Ved at bekende, at han som privatperson troede på Bibelens ord om homoseksualitet, kom han imidlertid ikke kun dårligt fra sine forklaringer – men han var fra det øjeblik en dømt mand. Han var i EU-parlamentets øjne befængt med den farlige pest, som kaldes ’homofobi’ – og fordi han ikke ville frasige sig sin private overbevisning med henblik på denne ene sætning fra Ny Testamente, stod han i fare for – sammen med hele kommissionen – ikke at kunne få den nødvendige opbakning. Rocco Buttiglione blev sendt hjem, og Italien måtte stille med en ny kandidat, der ikke skulle vove at citere Bibelen i dette spørgsmål. Ja, faktisk er det sådan, at siden den efterårsdag i 2004 er der ingen, der nogensinde, noget sted i sin egenskab af EU-funktionær skal driste sig til at citere Ny Testamente for dermed at erklære homoseksualitet for synd.

Dette er imidlertid ikke den alvorligste side af denne udvikling. Nej, det væsentlige i denne sag er, at mange af Europas troende følger i samme spor. De er, som Ny Testamente udtrykker det ’slået ind på Kains vej’. Over dem lyder et Veråb (Judas v.11); som en underlig modpol til disse, er der i Europa samtidig ved at rejse sig et andet menneske; det er fyldt med ’Åndens frugt, som er kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed, afholdenhed og sagtmodighed…"hvilket er meget værd i Guds øjne" (Gal.5:22-23 og 1.Pet.3:4). Det er Guds menneske (1.Tim.6:11).

Nu vil nogen spørge: "Hvad har alt dette at gøre med ’hoveddækket’? Har Bibelens lære om ’Tørklædet’ nogen forbindelse med, hvad der foregår i korridorerne i parlamentsbygningen i Strasbourg?"

Det er min opfattelse, ja! Apostelens lære om den kristne kvinde og ’sløret’ er en sag, der handler om ’Guds nye menneske’, som med denne nye EU-lovgivning er kommet i en åndelig konfrontationskurs med ’Europas nye menneske’.

’Europas nye menneske’?

Ja, ’Europas nye menneske’! Lad mig forklare:

 

DEN NYE GENDER-IDEOLOGI

I en mere detaljeret omtale af det nævnte EU-andragende (der som nævnt nu er ophøjet til lov) skriver den tyske sociolog og forfatterinde, Gabriele Kuby i forordet til bogen: ’Die Gender Revolution’ (www.fe.medien.de): "Ikke mange ved, hvad ’gender’ betyder – og det på trods af, at ’gender mainstreaming’ under vedvarende pres fra Den Europæiske Union er blevet et styrende princip og en gennemgående opgave i det politiske liv. Det gamle udtryk: ’De forskellige køn’, som har betegnet, at der eksisterer en tydelig kønsforskel mellem mand og kvinde, er i FN og EU blevet afløst af ordet ’gender’. Dette begreb indbefatter, at en hvilken som helst seksuel orientering – heteroseksuel, bøsse, lesbisk, biseksuel og transseksuel – er ligeværdig, og af samfundet bør accepteres som sådan."

Gabriele Kubi fortsætter: "Målet er at overvinde ’tvangs-heteroseksualiteten’ og dermed skabe et nyt menneske, der ejer den frihed selv at kunne vælge og efterleve sin seksuelle identitet helt uafhængig af det givne biologiske køn." Gabriele KubI tilføjer: "Den, der modsætter sig ’gender mainstreaming’ gør sig skyldig i diskrimination og kan ved hjælp af antidiskriminationsloven strafferetsligt forfølges" (side 9).

Den tyske sociolog og forfatterinde konkluderer: "Gender-ideologien er bag offentlighedens ryg blevet indført i de statslige institutioner, universiteter, skoler og børnehaver. Den er et kernepunkt for ’political correctness’; alle bør tilegne sig denne ideologi eller i det mindste forholde sig tavs og dermed hjælpe med til at fremme dens gennemførelse. De, der hæver røsten, må regne med at blive udsat for begrænsninger, mobning, tab af arbejdsmuligheder og – alt efter hvilken indstilling de indtager i samfundet – en massiv beskyldning."

Gabriele Kubi slutter med ligeledes at henvise til EU-kommissæren Rocco Buttigliones skæbne i året 2004, idet hun erklærer: "Det Europæiske Parlament har dermed statueret et eksempel! Tilhængerne af den nye EU-ideologi, der påberåber sig værdier som frihed, tolerance og anti-diskrimination, er i fuld gang med at afskaffe ytringsfriheden. Anderledes tænkende skal udelukkes, og en ny agenda indføres!

Det Europæiske Parlaments vedtagelse af B6-0025/2006 foreligger nu som et usminket dokument, der afslører denne totalitære ånd. De kristnes muligheder for at gøre deres indflydelse gældende, begrænses mere og mere – og det egentlige mål med denne beslutning er den endelige kamp mod kristendommen – for de kristne tror på, at ’Gud skabte mennesket i sit billede. Som mand og kvinde skabte Han dem’ (1.Mose 1:27; s.10; www.gabriele-kuby.de).

 

ET ANDET ORD FOR EN ANDEN MORAL

Denne korte analyse af den ny EU-ideologi bør undersøges! Den indeholder oplysninger, der har at gøre med det emne, som her behandles. Den beskæftiger sig med ’en ny moral’, der gør oprør mod Guds orden! Den moral, som i det forrige århundrede blev kaldt ’den revolutionære proletar-moral’. En gammel ideologi, som atter under en ny betegnelse – er på banen. Derfor stiller jeg skarpt på Gabriele Kubis første erklæring. Hun skriver: "Ikke mange ved, hvad ’gender’ betyder!"

Er det ikke i sig selv bemærkelsesværdigt, at et begreb, der regnes for at være ’et styrende princip’ og en ’gennemgående opgave’ i det politiske liv i Den Europæiske Union, er uforståeligt for flertallet. De færreste EU-borgere aner, hvad indholdet bag dette fremmede begreb drejer sig om. I min gamle Gyldendals Fremmedordbog fra 1965 står ordet naturligvis ikke nævnt. (Det må være et nyskud på stammen og har næppe nogen ’almen udbredelse’. De fleste danske gymnasieelever – ja, selv universitetsstuderende vil ryste på hovedet. "Det ord kender vi ikke," vil de sige.)

I mine engelsksprogede ’dictionaries’ fra slutningen af 90’erne dukker ordet op som en grammatisk markering af, hvorvidt en glose er maskulin, feminin eller ’intetkøn’ (neutral). I mit 4-binds Lademanns ’supermoderne’ leksikon (med mere end 90.000 opslagsord) fra 2003 er betegnelsen ikke nævnt med en stavelse…

Men ordet har medført, (forstår jeg) at man indenfor de største internationale organisationer har udvisket den gamle opfattelse, at menneskeslægten består af to køn. Der er nu ikke længere noget, der hedder ’hankøn’ eller ’hunkøn’; alt sammen er blevet ’fællesskøn’ eller ’unisex’. Af den grund er ordet ’gender’ blevet ophøjet til at være et dæknavn, der indbefatter alt, hvad man kan lægge i det efterhånden gængse EU-begreb: ’Seksuel orientering’. ’Gender’ vil på godt dansk sige, at det nye europæiske menneske frit kan vælge sit eget køn og dermed sin egen seksuelle identitet – hvad enten det er heteroseksuelt, homofilt, lesbisk, biseksuelt eller transseksuelt… alt bør opfattes som lige naturligt og dermed overalt i det nye Europa godtages som sådant.

(Et afskrækkende historisk eksempel på indførelsen af ’andre betegnelser’, der dækker over, hvad et politisk system i virkeligheden er ved at indføre, er Nazitysklands fordrejning af jødeforfølgelsens ord og begreber. Hvis en ung kvinde i 30’ernes Tyskland blev forlovet med en jøde, hed det: ’volksschädliche Verbindungen’ eller ’Rassenschande’ (’folkeskadelige forbindelser’ eller ’race-skændelse’). En jøde omtaltes med betegnelse: ’Nicht-arier’ (ikke-arier). Tyveri af jødisk ejendom hed: ’Sühneleistung’ (soneydelse). ’Udryddelsen af jøder’ kaldtes ’Endlösung’ (et andet ord for Holocaust). En jødestjerne hed ’sonstige Abzeichen’ (’særlig markering’).

*

Denne mærkbare ændring af ord og betegnelser, som på de mest indflydelsesrige steder søger at udviske den skabelsesmæssige og biologisk betingede forskel mellem de to køn, har et nærmere bestemt formål; der lurer et tydeligt og manipulerende sigte bag indførelsen af et nyt ’vocabulaire’ for ’det maskuline’ og ’det feminine’. Gabriele Kubi definerer EU-målsætningen således: "Målet er at overvinde ’tvangs-heteroseksualiteten’ og dermed skabe et nyt menneske’. Dette lange ord, som er svært at udtale, henviser til den såkaldt påtvungne opfattelse, at ’seksuel orientering’ (som det kaldes i EU-fagsproget) udelukkende er et mand-kvinde forhold. "Der eksisterer andre former for samfundsmæssigt accepteret samliv," hedder det. "Bag ideologien om ’seksuel orientering’ cementeres dermed grundpillerne til det homofile samfund – og det er i denne sammenhæng, at tørklædet stilfærdigt bevidner Gudsmenneskets holdning. Ikke – som nogen fejlagtigt vil mene – over for mennesker, men overfor Gud. "Men du, Guds menneske! Fly alt dette og jag efter retfærdighed, gudsfrygt og sagtmodighed. Strid troens gode strid! Hold buddet, idet du selv er uplettet, uangribelig, indtil vor Herre Jesu Kristi tilsynekomst…(1.Tim.6:11-14).

Af samme grund kalder sociologen og forfatterinden, Gabriele Kubi EU-vedtagelsen af ’gender-paragraffen’ for et ’usminket dokument’. "Det egentlige mål med denne beslutning," skriver hun, "er den endelige kamp mod kristendommen; for de kristne tror på, at Gud skabte mennesket i sit billede. Som mand og kvinde skabte Han dem" (1.Mose 1:27).

Hvis dette udsyn er rigtigt, da tales der her om et afsluttende opgør med Kristi menighed. I så tilfældet nærmer vi os det bibelske udtryk: ’Krigen mod de hellige’ (Åb.13:7). Hvis ’den totalitære ånd’, som Gabriele Kuby omtaler, virkelig sigter på at gøre de kristnes indflydelse mere og mere begrænset samt at ’gender-lovgivningen’ tydeligt er rettet mod Bibelens belæring om Guds orden, da fremstår apostelens overlevering med ét som en sag af højeste prioritet. Hans ord bliver topaktuelle: "Men det vil jeg, at I skal vide, at Kristus er enhver mands hoved; og manden er kvindens hoved; og Gud er Kristi hoved… men enhver kvinde, der beder eller profeterer med utildækket hoved, bringer skam over sit hoved!" (1.Kor.11:3-5)

 

EN GAMMEL TALSMAND FOR EN NY MORAL

For at kunne fatte, hvad der ligger i denne apostolske advarsel, ’at bringe skam over sit hoved’ er jeg nødsaget til at lade en lidt besynderlig og gudsfjendsk person træde frem på scenen. Denne har nemlig allerede for en menneskealder siden gjort sig til talsmand for præcis den sex-ideologi, som nu lovfæstes i Europa. Ja, han har med en vis genialitet formuleret de første revolutionære sætninger, der nu i ’gender-lovgivningen’ baner vej for det nye EU-menneske. En underlig, ranglet, lidt krumbøjet figur, der i en årrække flakkede hjemløs om i Europa, og som på et tidspunkt også opholdt sig i Danmark, inden han ensom og forladt døde i en kold og fugtig fængselscelle i Amerika! Hvad denne mand (rastløs, jaget og i sit brændende had til kristendommen) nedfældede i nogle nu falmede skrifter, kaster et sært afklarende strejflys ind over den åndelige slagmark, som fra nu af venter Europas troende forude. I et glimt vil de (ved at læse denne mands skrifter) kunne få indblik i de våben, som allerede er kørt i stilling, ja, i et øjeblik vil de kunne ane dimensionerne af en kosmisk kamp, som forberedes og dermed dybere årsag til, at apostelen insisterer på, at ’kvinden (når hun beder eller profeterer) ’skal have et myndighedstegn på hovedet for englenes skyld’ (1.Kor.11:10).

 

Den mand, jeg her drager ind i billedet, er den østrigsk-amerikanske psykoanalytiker og biolog, Wilhelm Reich (1897-1957). Allerede i 1925 forsøgte han i sine bøger og foredrag at skitsere silhuetterne af ’det nye menneske’ ved at samarbejde psykoanalyse og marxisme. Hans budskab blev ikke vel modtaget; ti år senere blev han ekskluderet af det psykoanalytiske forbund og samtidig udstødt af det marxistiske parti. Han kom til Danmark i 1933 men blev nægtet arbejdstilladelse, flyttede til Sverige, hvor det samme skete, boede indtil 1939 i Norge, hvorfra han immigrerede til USA. Hans teorier udviklede sig her i en yderligere ekstrem retning (han mente bl.a. at have løst gåden m.h.t. livets opståen). I slutningen af 50’erne blev han anklaget for kvaksalveri og dømt til et kortere fængselsophold. Herunder døde han, 60 år gammel, stort set forladt af alle…

I bogen ’The Sexual Revolution’ (som er en oversættelse af det tyske værk: ’Die Sexualität im Kulturkampf’) anes begyndelserne til den ideologi, der nu tydeligere afspejles i det nye Europas ’Gender-Mainstreaming’. På den omtalte bogs bagside citeres forfatteren for at erklære: "Det, vi nu gennemlever, er en ægte, dybtgående revolution af det kulturelle liv, som rammer selve rødderne af vor følelsesmæssige, sociale og økonomiske eksistens: Dyrets sanser, mennesket, vågner op til sine naturlige funktioner efter en tusindårig søvn’ (Noonday Press, 1945, New York). "Bogens budskab er," hedder det videre, "at masserne skal befries fra religionens og de patriarkalske begrænsningers spændetrøje og ikke længere bebyrdes med gammeldags moralske skrupler men virkeliggøre det nye menneske gennem et ’selvreguleret sexliv’.

 

HÆSLIGE PLANTER BREDER SIG

For at kunne begribe denne mands tankegang og dermed være i stand til at finde vej gennem labyrinterne og hans mørke filosofi, må læseren af hans værker væbne sig med en vis udholdenhed. Wilhelm Reich (som de øvrige marxistiske ideologer) gør det ikke let for sine disciple; de må vågne op for at kunne følge med! Dengang – som nu – vil de, der sover i timen, falde igennem ved de afsluttende prøver!

Det nytter derfor ikke at lægge de lidt gulnede skrifter til side, fordi de er vanskelige at læse og anvender begreber, der hører til i det 20. århundredes kulturkamp. For at kunne forstå, hvad der i øjeblikket finder sted i Strasbourg og Bruxelles, og for at kunne indse betydningen af den nytestamentlige undervisningsgren, der hedder ’Apostelens lære’ ja, for at kunne erkende omfanget af det enkle, bibelske påbud, som berører ’kvindens hoveddække’, er det ikke spild af tid at kigge den gamle Reich over skulderen, når han med glødende pen forklarer den ’sex-revolutionære bevægelses formål’; hans ideer har som giftige sædekorn i årtier ligget skjult i Europas jord. De er for længst begyndt at spire, og hæslige planter er ved at brede sig. En tjørnehæk er ubemærket vokset op omkring kontinentets kirke og menighed – medens de troende og deres åndelige ledere i stor stil sover dette 21. århundreds dybeste tornerosesøvn; "gender-ideologien er bag offentlighedens ryg blevet indført i de statslige institutioner, universiteter, skoler og børnehaver," skriver Gabriele Kubi. "Den endelige kamp mod kristendommen er begyndt…!"

Dette er grunden til, at jeg her tør citere et lille afsnit fra Wilhelm Reichs bog ’The sexual Revolution’. Værket så dagens lys for mere end 50 år siden. Formuleringerne er anderledes end vore dages måde at sig tingene på; de samme begreber er som nævnt i den ny Europa-terminologi blevet givet andre betegnelser, (idet forfatteren taler her ud fra sit nu halvglemte røde, marxistiske univers) – men ideen er den samme! "Gender-ideologiens mål er," skriver Gabriele Kubi, "at overvinde ’tvangs-heteroseksualiteten’ og dermed skabe et nyt menneske, der ejer den frihed selv at kunne vælge og efterleve sin seksuelle identitet helt uafhængig af det givne biologiske køn!" (side 9)

Dermed præsenteres Europas nye menneske, ’Unisex-skabningen’. "De dyriske sanser, vågner op til deres naturlige funktioner efter en tusindårig søvn," (skriver Reich) "mænd og kvinder alle vegne, masserne, skal nu endelig befries fra en slidt og mørnet, religiøs spændetrøje for fremover selv at bestemme, om de er hankøn eller hunkøn eller begge dele" – og "de, som modsætter sig denne udvikling," (fastslår et halvt århundrede senere vore dages Europaparlament) "er at betragte som unormale, befængt med en farlig, epidemisk sygdom ved navn ’homofobi’, der øjeblikkeligt bør isoleres og elimineres.

("Jordens konger rejser sig, fyrster samles til råd mod Herren og mod Hans salvede: ’Lad os sprænge deres bånd og kaste rebene af os’" (Salme 2:2); "Døm selv," siger apostelen, "er det sømmeligt, at en kvinde beder til Gud med utildækket hoved? Lærer ikke også selve naturen jer… at hendes lange hår er givet hende som et slør?" (1.Kor.11:13-15) "Guds skabte mennesket i sit billede. Som mand og kvinde skabte Han dem" (1.Mose 1:27)).

 

DEN NY ’PROLETAR-MORAL’

Wilhelm Reich går til sagen med et direkte spørgsmål: "Hvad er dette: ’Den ny proletar-moral?"

"Den gamle ’kapitalistmoral’" svarer han, "er imod seksualitet, og er derfor den, som i første omgang skaber konflikten! Den revolutionære bevægelse derimod eliminerer konflikten ved frem for alt at skabe en sex-bekræftende ideologi for derefter at give denne en praktisk form og udfoldelse ved lovgivning; nye love, som skal befordre den nye orden for seksuel adfærd og livsførelse."

Reich fortsætter: "Dette skal forstås således, at den gamle autoritære sociale orden og al form for seksuel undertrykkelse vandrer hånd i hånd, medens den ny revolutionære proletar-moral og tilfredsstillelsen af de seksuelle behov er forbundet med hinanden."

Han tilføjer: "Den nye revolutionære proletar-moral er i sig selv betydningsløs; den får først jordforbindelse ved en lovmæssig forordnet tilfredsstillelse af sit behov. Den forbliver tom tale, så længe den blot er i konflikt med de givne forhold; hvis den ny proletar-moral skal have nogen som helst mening og betydning, kan det kun ske ved at gøre alle andre moralske regler overflødige og dermed etablere en selvbestemmelse af det sociale liv…"

Reich forklarer: "Hvis man ikke sulter, bli’r man ikke drevet til at stjæle og behøver derfor ingen ’given moralitet’ til at holde igen på sådanne impulser; den samme fundamentale lov gør sig gældende med hensyn til seksualitet; den, som er seksuelt tilfredsstillet, drives ikke til voldtægt og behøver derfor ingen moralske normer til at fortrænge sådanne drifter."

 

KAINS FORMØRKEDE ANSIGT

Nogen vil være af den opfattelse, at jeg med alt dette bevæger mig bort fra det emne, som her er vor hovedsag. De tager fejl og de vil i den nærmeste fremtid komme til – ikke kun at opleve som tilskuere (1.Kor.4:9) – men at få det at føle på deres egen krop: Den naive og troskyldige opfattelse, at det ny Europa styres af pæne, anstændige parlamentarikere, vil blive stillet over for anderledes barske og brutale realiteter; de mørkeste lidenskaber lurer i kælderetagen af Babelsbygningen i Strasbourg; det nye Europa-menneske er på vej og vil ikke kun stjæle og begå voldtægt; det er Kainsmærket og vil dræbe! De, som tror, at dyrets dybeste drifter vil falde til ro ved blot at blive tilfredsstillet, er på afveje, og de, som mener, at den lovgivning, som omfatter et nyt sex-samfund (gender-ideologien, som er den tidligere ’proletar-moral’) er harmløs og ikke vil skade nogen, fatter ikke, hvad det drejer sig om, ja, de, som er af den opfattelse, at dette her slet ikke har noget med religion at gøre, vil allerede nu kunne skimte konturerne af Abel-dræberens hårde, formørkede ansigt; der er mord i hans blik, og når han efter ugerningen bliver spurgt, hvor hans broder er henne, svarer han frækt: "Det kender jeg ikke noget til! Skal jeg nu også passe på min broder?" (1.Mose 4:9)
 

1. Hvad Reich skrev for 50 år siden: (’Den sex-bekræftende ideologi skal udfoldes ved lovgivning’) – er i dag ført ud i livet!

2. ’Nye love skal befordre den nye orden for seksuel adfærd’ (er i dag en del af den ny EU-forfatning!)

3. ’Dyrets sanser, mennesket, der er ved at vågne op til sin sande natur (- har nu fået sin legale berettigelse ved en lovgivning, der giver ret til - og befordrer selvbestemmelse (’self-regulation’) af ens eget køn bortset fra – og på trods af enhver given form for biologisk baggrund.)
 

Reich håner dem, som tror på ’en guddommelig kraft med et langt, hvidt skæg’ (s.13). Han angriber ’de religiøse fantasters illusioner’ (s.14) – og han omtaler kirken som ’en sex-politisk organisation’ (s.22). Hans sigte er klart (hvilket også er tilfældet med den ny europæiske lovgivning, som nu følger i hans fodspor): Målgruppen er et sidste opgør med de kristne fundamentalister, dem, der lider af en farlig homofobi!

*

Når apostelen Judas (ikke Iskariot) i sit korte brev udbryder: "Ve dem! Thi de er slået ind på Kains vej" (v.11) – så hentyder han ikke til mennesker, der lever udenfor Kristi menighed; disse følger – og har altid fulgt i Kains fodspor! Nej, de folk, apostelen omtaler, ’er slået ind på Kains vej’. De hører med til menigheden og tager – ’uden undseelse’ – del i de troendes ’kærlighedsmåltider’ (v.12). Judas henviser i sit brev til mennesker indenfor Kirkens mure. Han taler derfor samme sprog som Paulus, der i sin belæring om mand-kvinde forholdet (og i sine advarsler mod andre ideologier) anvender udtrykket: ’Døm selv’… og: ’lærer ikke også selve naturen jer’ (1.Kor.11:13).

Apostelen Judas er imidlertid mere skarp. Om ’Kainsånden’ erklærer han: "Alt det, de af naturen på fornuftløse dyrs vis ved besked om, det ødelægger de sig selv med" (v.10). Han erklærer dermed, at de mest elementære, menneskelige forhold, som alle – ud fra deres egne, medfødte begreber om, hvad der er naturligt (og uden at være påvirket af såkaldt ’fornuftige’ ideologier) har en klar forståelse af – det ’ødelægger de sig selv med; de åbner for det naturstridige og søger på alle måder at gøre mænd til kvinder og kvinder til mænd.

*

For at kunne fatte, hvad der ligger bag apostelens afskrækkende beskrivelse af det fænomen (som jeg her kalder): ’det nye EU-menneske’, må vi altså tilbage til et af de første kapitler i Bibelen. Ingen vil nemlig kunne begribe, hvad der ligger i det følelsesladede udtryk: ’skampletter ved jeres kærlighedsmåltider’ uden først at se et glimt af syndefaldets dimension. De må få øje på ’proletar-moralens’ gennembrud, som fandt sted nogle få generationer efter verdenshistoriens første morder.

Det vil således være svært for de fleste at opfatte, hvad der skjuler sig bag ordene: ’uden undseelse gør de sig til gode’… (v.12) – eller: ’de skummer over med deres egne skændselsgerninger’ (v.13) – uden først at få forklaret, hvad det er for en skam og skændsel, det drejer sig om. "Hvad er det, der er så gruopvækkende vil de spørge. "Hvorfor er den ny ’proletar-moral’ så forfærdelig? Fortæl os, hvad det er, der er galt!"

For at forklare dette, må jeg som sagt tilbage til den bibelske skabelsesberetnings første dage – og for at blive ret forstået bør jeg gengive de to bibelvers (det her drejer sig om) i overensstemmelse med de undersøgelser, jeg selv har foretaget, med hensyn til den hebraiske grundtekst.

 

OPRØRETS KONSTELLATION

Gengivelsen lyder derfor således:

"Dette er skriftstykket over Adams efterkommere. På den dag, da Gud skabte mennesket, gjorde Han ham ligesom Gud. Mandlig og kvindelig skabte Han dem og velsignede dem og gav dem på den dag, da de blev skabt, navnet: ’Menneske’ (1.Mose 5:1-2).

Ordene: ’Dette er skriftstykket’ er for de troende fyldt med autoritet. "Som det her står fortalt," vil de sige, "sådan er det sket, og heri ligger for alle kommende slægter den Gudgivne orden, som hele menneskelivet og al-skabningen bygger på.

Det menneske, Gud skabte, er ikke et nederlags væsen ("Han gjorde ham ligesom Gud"). Den videre beretning omtaler derfor ’mennesket’ i flertal. Den mandlige og den kvindelige del er nemlig ikke skabt i én person men i to! Det er således (som mand og kvinde) at mennesket er dannet (således ’skabte Han dem’) og det er i denne klare adskillelse (Det mandlige og den kvindelige del), at de bliver velsignet. Det er som to (en mand og en kvinde) at Gud ’på den dag, da de blev skabt’ gav dem navnet: ’Menneske’."

Den ny gender-ideologi, som vil forene disse to i ét fælleskøn – eller som vil overlade den enkelte til ’selv at bestemme’ sin egen såkaldte ’seksuelle orientering’ – vil ikke længere kunne bære adelsnavnet: ’Menneske’. Nej, dette er dyret (’The beast’). Og denne syndefaldets og oprørets konstellation er ikke og kan aldrig blive velsignet af Gud; den betegnes i Bibelen som ’en skam og en skændsel’.

Hvilken sammenhæng er der mellem denne ’skam og skændsel’ og ’Europas nye menneske’? Hvad har det at gøre med vort emne?

Svaret finder vi i skabelsesberetningens videre forløb. Historien om Adams efterkommere har nemlig to linjer. Den ’lyse linje’ fortsætter med at berette, at ’da Adam var 130 år gammel’ (de første mennesker havde en længere levetid end vi) ’avlede han en søn, som han kaldte Set’ (5:3).

(I virkeligheden var det Eva, der gav ham dette navn. Da hun så den lille, nyfødte dreng, udbrød hun: "Gud har sat mig et andet afkom i Abels sted, fordi Kain slog ham ihjel!" (4:25)).

I Kains ’mørke linje’ dukker imidlertid et par slægtled senere en anden morder op. En storpralende dræber, der var hunderæd for sit eget skind. Han var den første, der fulgte ’proletar-moralen’ og brød den Gudgivne orden for det monogame ægteskab. Om ham hedder det: "Lemek tog sig to hustruer; den ene hed Ada, den anden Zilla" (4:19) …og Lemek sagde til sine hustruer: Ada og Zilla, hør min røst, I Lemeks koner, lyt til mine ord: En mand har jeg dræbt (egentlig ’kvalt’) for et sår, en dreng for en skramme!"

Efter denne skræmmende erklæring, fortsætter han truende: "Blev Kain hævnet syvfold, så hævnes Lemek syvoghalvfjerdsindstyve gange!" (23-24)

 

ET PROFETISK FOLK

Dette er ’det ny menneske’, som verdensånden til sidst er i stand til at frembringe; den uhyggelige og afskrækkende afslutning på Kains vej! Hvor disse hensynsløse folk, som ’lever efter deres lyster’, blander sig med de troende og ’uden undseelse’ tager del i kærlighedsmåltidet i Kristi menighed, vil det få sine sørgelige konsekvenser.

"Dem var det nemlig, Enok, Adams efterkommere i syvende led (’den lyse linje’), profeterede om og sagde: "Se, Herren kommer med sine hellige titusinder for at holde dom over alle og straffe alle de ugudelige for alle de ugudelighedsgerninger, de har øvet og alle de formastelige ord, de har talt imod Ham, de ugudelige syndere!" (Judas v.14-15)

"Den lyse linje’ – der her afsluttes med et profetisk folk, som forventer Herrens snare komme (og som er at tælle blandt ’de hellige titusinder’) kan i dag skimtes iblandt nationerne. På denne ’bortrykkelsens vej’ findes mennesker, der som Enok lever i ’det syvende slægtled’. Det vil gå dem som ham, om hvem det står skrevet: "I tro blev Enok taget bort, for at han ikke skulle se døden. og man fandt ham ikke mere, fordi Gud havde taget ham bort; thi før han blev taget bort, fik han det vidnesbyrd, at han havde Guds velbehag" (Hebr.11:5).

Det ’Guds velbehag’, der hvilede over denne mand, var ikke blot Herrens glæde ved hans gudfrygtige liv. Det var i lige så høj grad den guddommelige accept af hans profetiske budskab. Han forudsagde Herrens snare komme og udtalte samtidig et Veråb og en tydelig dom over de af hans samtidige, der ’var slået ind på Kains vej’. Han præciserede og definerede uden omsvøb den syndige livsførelse, som Bibelen kalder: ’ugudelighedsgerninger’ og lagde ikke fingrene imellem med hensyn til ’alle de formastelige ord, som de taler mod Herren’ – ja, han omtaler hverken moderat eller pænt Kainsvejens efterfølgere: "De ugudelige syndere," udbryder han!

*

Blandt ’de hellige titusinder’, som i denne time befinder sig på ’bortrykkelsens-vejen’, er også ’de hellige kvinder’ (1.Pet.3:5). De bliver også kaldt ’Saras døtre’, fordi (som det hedder): "De gør det gode uden at lade sig skræmme af noget" (v.6). Før de ’bliver taget bort’, får de det vidnesbyrd, at ’de har Guds velbehag’ (Hebr.11:5); de ejer nemlig en ånd, ’som er meget værd i Guds øjne’ (1.Pet.3:4). Som Enok profeterer de. Når han ’i det syvende led efter Adam profeterede og sagde: "Se, Herren kommer med sine hellige titusinder for at holde dom over alle," (Judas v.14-15), så gjorde han det med utildækket hoved! Også dengang gjaldt den guddommelige orden: "Enhver mand, der profeterer med tildækket hoved, bringer skam over sit hoved" (1.Kor.11:4). På samme måde handler ’Saras døtre’ i dag. Thi i dette afsluttende slægtled gælder det mere end nogensinde at distancere sig fra den skam og skændsel og alle de ugudelige handlinger, som ’øves af Kainsvejens efterfølgere’. Derfor hedder det: "Men enhver kvinde, der har utilhyllet hoved, når hun beder eller profeterer, bringer skam over sit hoved" (1.Kor.11:5). "Døm selv!" udbryder apostelen, "er det sømmeligt, at en kvinde beder til Gud med utilhyllet hoved?" (1.Kor.11:13) Og for at hjælpe den enkelte i at foretage den rette bedømmelse, tilføjer Paulus: "Lærer ikke også selv naturen jer…" (v.14).

I det ny Europa rejser sig et nyt oprørets menneske, som i strid med alt, hvad der er naturligt og godt, vil fremme det samfund, hvor endog mange troende allerede ’er slået ind på Kains vej’.

Midt i denne voldelige hjerteformørkelse (Rom.1:21) vil Guds ’nye menneske’ træde frem (Ef.2:15-16)… "Og herom har jeg meget at sige, og det er svært at forklare" (Hebr.5:11). Imidlertid vil jeg fremover søge at uddybe dette emne, som rækker længere end til ’begyndelsesgrundene i Guds ord" (Hebr.5:12).

"Ja, det vil jeg gøre, om ellers Gud vil tillade det!" (6:3)