TØRKLÆDET
www.noer.info
2009-03-20
03

 

GUDSFRYGTENS HEMMELIGHED
 

"Lad mig derfor sige det så klart, at det ikke kan misforstås: Det er ikke tørklædet, det drejer sig om! Det er den gudsfrygt, som ligger bag. Derfor kan udtrykket: ’Slørets hemmelighed’ ligestilles med ’Gudsfrygtens hemmelighed’. Om ’Slørets hemmelighed’ siger Bibelen ikke et ord – men om ’Gudsfrygtens hemmelighed’ siger den alt. I ’Gudsfrygtens hemmelighed er hele Guds frelsesplan indbefattet. Modsigelsen vil blive stor – men de, der anstifter dette oprør, vil blive anklaget for forræderi. Højforræderi!
 

Forleden talte jeg med to præster. "Folk er begyndt at søge hjælp for en ny slags angst," fortalte de. "Psykologerne kalder denne nye skræk for ’fremtidsangst’ – et fænomen, som bliver mere og mere udbredt."

I en gammel skriftrulle, som i midten af det forrige århundrede blev fundet ved ørkenbyen, Qumran, i Israel, fortælles, - 700 år før Kristus – om nogle fjerne fremtidsbegivenheder, som vil få samtlige jordboere til at blive slået med rædsel. "Himlens vinduer vil blive åbnet," forklarer profeten Esajas, "og jordens grundvolde vil skælve…"

De bittesmå papyrusstumper fra Dødehavsrullerne fortæller det samme: "Jorden vil ryste, gennemrystes og rokke… den vil svaje som en beruset… som et vagtskur i vinden" (og hvis nogen spørger: "Hvorfor?" skal I sige): "Dens synd hviler tungt på dem" (Es.24:18-20).

Den hebraiske tekst gør billedet mere klart. "Himlens luger åbnes," hedder det. "Klodens skælven bliver som et vagttelt, der blafrer i nattens blæst. Jordens forræderi bringer den ud af balance…"

"Jordens forræderi?"

"Ja, de jødiske profeter forklarer, at stjernerne vil styrte ned og solen ikke længere ’gennemløbe sin bane’ (Salme 19:6). Folkene vil ’besvime af rædsel’ ved at høre ’brændingernes brusen’ (Luk.21:25-26)… og alt dette, fordi et forræderi har fundet sted!

"Hvad er det for en slags forræderi?"

"Højforræderi! Oprør mod de mest fundamentale skabelsesprincipper. "Alt skabte Herren til dets formål" (Ordspr.16:4)… og forræderi mod denne orden ’forbliver ikke ustraffet’ (v.5).

*

På baggrund af dette advarende kosmiske perspektiv, tør jeg ikke bevæge mig videre frem i mine redegørelser om ’slørets hemmelighed’ uden straks at sætte et par væsentlige punkter på plads. For det første er det ikke nogen lille sag, der her drejer sig om, og for det andet, må det nærmere forklares, hvad der gemmer sig bag overtrædelser af den art, at endog jordens omløb kan bringes ud af balance derved.

For at kunne svare tilfredsstillende på det første punkt: "Om jeg ikke gør for meget ud af denne sag med tørklædet?" bør jeg antyde min mening om, hvorfor et sådant spørgsmål bliver stillet. De fleste er nemlig af den opfattelse, at jeg (med hensyn til dette emne) går for vidt. "Han tillader sig at lægge alt mellem himmel og jord ind under det stakkels tørklæde," siger de og tilføjer: "Ja, der synes ikke at være det punkt i hele Bibelens lære, som han ikke mener omfattet af det lille slør… og enkelte slutter med at afsige følgende dom: "Det er tydeligt, at fanatismen her stikker hovedet frem! Djævelen har fat i ham! Vogt jer for en sådan lære!"

*

Der kan ikke være to meninger om, at alle bibelske emner – hver for sig – har deres egen plads indenfor menighedens undervisning. Det gælder f.eks. Gudsunderet bag Kristi fødsel, at Han ’blev åbenbaret i kød’; eller forståelsen af retfærdiggørelsen ved tro: ’Retfærdiggjort i Ånd’, eller læren om englenes overjordiske univers eller ’Kristushemmeligheden’ (om folkeslagenes plads i Guds frelsesplan), troslydigheden og bortrykkelsen… alt dette er hver for sig lærespørgsmål, som der er skrevet hele biblioteker og bøger om – og den, som på en forkrampet måde vil prøve at presse så mange emner ind under en eller anden fællestitel, er på afveje… og hvis dette nu er ved at ske med hensyn til ’tørklædet’, da vil den fromme troens lydighed og den enkle, oprigtige troens handling (bag hoveddækket) – må Gud forbyde det – drukne i lærespørgsmål.

Lad mig derfor sige det så klart, at det ikke kan misforstås: Det er ikke tørklædet, det drejer sig om; det er den gudsfrygt, som ligger bag. Derfor kan udtrykket ’Slørets hemmelighed’ ligestilles med ’Gudsfrygtens hemmelighed’. Om slørets hemmelighed siger Bibelen ikke et ord – men om ’Gudsfrygtens hemmelighed’ siger den alt. Den har at gøre med ’sandhedens søjler’ og ’jordens grundvold’… og hvis der gøres oprør mod disse evige fundamenter, vil endog klodens omløb blive slået ud af balance og himlens kræfter rystes – og de, der har anstiftet oprøret, vil blive anklaget for forræderi. Højforræderi!

 

IKKE LØSREVNE BIBELSTEDER

Et berettiget spørgsmål vil nu være: Hvorfor så tale om ’tørklædets hemmelighed’? Hvorfor ikke blot holde sig til det bibelske udtryk: ’Gudsfrygtens hemmelighed’?

For bedst at kunne forklare, hvorfor jeg fortsat anvender udtrykket: ’Slørets hemmelighed’, må jeg atter henvise til det sted i Ny Testamente, der klarest belyser dette forhold. Apostelen siger: "Du skal vide, hvordan man bør færdes i Guds Hus, som jo er den levende Guds kirke, sandhedens søjle og grundvold. Og uimodsigeligt er denne gudsfrygtens hemmelighed stor: Han, som blev åbenbaret i kød, retfærdiggjort i Ånd, set af engle, prædiket blandt folkene, troet i verden, optaget til herlighed" (1.Tim.3:15-16).

Som enhver kan se, er det (som det hedder) ’uimodsigeligt’, at når vi taler om ’gudsfrygtens hemmelighed’, har vi ikke at gøre med en lille, periferisk sag! Da er der ikke længere tale om en bisætning eller et par ’løsrevne bibelsteder’. De, som vedblivende påpeger, at de kun vil tro på ’summen af Guds ord’ (altså det, som omfatter hele Guds gode frelsesplan) – får den her grundigt præsenteret! Den hemmelighed nemlig, som ved åbenbarelsens lys toner frem bag gudsfrygten, og som viser sig at indeholde sandheden om, 1) hvorledes Gud i Kristus blev menneske, 2) retfærdiggørelsen ved tro alene, 3) Kirkens vidnesbyrd overfor den åndelige verden og englenes myriader – ja, selve 4) Kristushemmeligheden (at folkeslagene er medindlemmede i legemet), 5) den nye pagts lydighed (som er ’troens lydighed’, der prædikes blandt nationerne) og 6) både Kristi og Hans menigheds optagelse i herligheden’ …

Hvis nogen overfor dette ’omfattende program’ vil indvende: "Det er for meget! Alt dette kan ikke indeholdes i dette ene begreb, som kaldes ’Gudsfrygt’ – bør de straks konfronteres med Skriftens ord: "Denne Gudsfrygtens hemmelighed er ikke blot ’stor’, men den er ’uimodsigeligt stor’, og hvis de fortsat spørger: "Hvorfor anvendes her betegnelsen ’uimodsigeligt stor’, lyder svaret: "Fordi netop storheden og mangfoldigheden i Gudsfrygtens hemmelighed vil blive anfægtet og modsagt…"

Grunden til, at jeg fortsat i forbindelse med (denne altomfattende) ’Gudsfrygtens hemmelighed’ tillader mig at anvende betegnelsen ’Slørets hemmelighed’ har at gøre med apostelens tydelige tilkendegivelse af, at gudsfrygt ikke blot er et svævende begreb. Denne hemmelighed kan ikke (som i det her nævnte tilfælde) henvises til bibelnoterne, der fortæller, at alt dette (altså hele indholdet af ’gudsfrygtens hemmelighed’) ’muligvis er et brudstykke af en oldkristelig hymne eller liturgi’. Faren ved sådanne ’oplysende’ noter er, at de troende lader sig spise af med den forklaring. Hvis hemmeligheden bag gudsfrygten blot er noget, man synger om (en gammel hymne) eller kun skal betragtes som en del af en fjern kirkelig liturgi (altså et begreb, der er et ’overstået stadie’ og som udelukkende hører oldtiden til) – ja, hvis alt dette blot er ’et brudstykke’ af en gammeldags, halvglemt salme, da behøver ingen at tage det med ’den altomfattende helhed’ alvorligt, og da har gudsfrygtens hemmelighed ingen betydning for vor tid.

Imidlertid lader apostelen ikke spørgsmålet hænge i luften; han får det straks ned på jorden; han gør gudsfrygten til en sag, der handler om ’hvordan man færdes i Guds Hus’ (1.Tim.3:15).

Han lader heller ikke ’hemmeligheden’ fremstå som noget mystisk eller uforklarligt. Med ordene: ’Du skal vide, hvordan man bør færdes i Guds Hus’, bliver gudsfrygten knyttet til noget dagligt og hverdagsagtigt. Da drejer det sig blandt andet om, hvorledes vi træder frem for Gud for at tale med Ham (bønnen) – eller hvordan vi forholder os, når Han taler til os (det profetiske). Det med ’at færdes i Guds Hus bliver en sag om bl.a. den orden, som hersker i menigheden. "Fraværende er jeg dog I Ånden hos jer," siger Paulus et andet sted, "og glæder mig ved at se den orden, som findes hos jer" (Kol.2:5).

"Gudsfrygtens hemmelighed’ handler da ikke længere om nogle forældede, stagnerede traditioner; den har at gøre med de troendes adfærd og livsførelse i vore dages menighed, som jo er ’den levende Guds kirke’ (1.Tim.3:15). Det vil sige en slags åbenbarelse, der er fremadskridende… "indtil vi alle når frem til at være ét i troen på og erkendelsen af Guds Søn, til mands modenhed og det mål af vækst, da vi kan rumme Kristi fylde" (Ef.4:13).

I begrebet ’fremadskridende åbenbarelse’ skjuler sig apostelens formaning: "Lever vi i Ånden, lad os da også vandre i Ånden" (Gal.5:25). Stillestående vand forurenes; den passive tilbageholdenhed bunder i frygten for ’at miste’ – ængstelsen for at investere den sidste talent. Navnet: ’Den levende Guds kirke’ vil sige, at Gud er i bevægelse. Nye troens skridt venter forude. Ny inspiration og nye formuleringer (som er i overensstemmelse med ’De Hellige Skrifter’ (Rom.1:2)) kalder til ny overgivelse og ny indsats.

"Dette er grunden til, at betegnelsen ’slørets hemmelighed’ dukker op. Udtrykket har samme værdi som ’gudsfrygtens hemmelighed’ – blot kaster det lys på den aktuelle fordring, der har at gøre med formaningen ’hvordan man færdes i Guds Hus’. Det gør et svævende begreb jordnært og det mystiske gennemsigtigt; det får kvinder alle vegne til at tage op til fornyet overvejelse, om de også i denne sag skal følge apostelens overleveringer.

 

GUDSFRYGTENS SYVARMEDE LYSESTAGE

"Gudsfrygtens hemmelighed’ fremstilles i Skriften som en syvarmet lysestage; den som vandrer ved dette lys, vil ikke snuble.

Den midterste lampe på denne stage brænder klarest. Flammen står som en lige søjle i vejret og oplyser hele rummet. Alle mørke skygger forfærdes ved dette klare sandhedens skær, og de flygter hurtigt overalt, hvor lampen bæres frem. Den midterste lampe er nemlig selve læren om ’Guds Hus, som jo er Den levende Guds kirke, sandhedens søjle og grundvold’ (1.Tim.3:15). Denne lampe er den fornemste og klarest brændende af alle de syv lamper, som lyser på den Menorah, der kaldes ’Gudsfrygtens hemmelighed’; dens lys er ’levende lys’, for denne midterste lampe gør det ustandseligt klart, at Gud er en levende Gud og ’Guds Hus er den levende Guds kirke’. Det vil sige, at Han ser alt og overvåger alt, og intet går Hans opmærksomme blik forbi. Han kender hver en nød og hører hvert et suk og ved i detaljer om alt, hvad der sker i Hans Hus. Især iagttager Han, ’hvordan man færdes’; det er Ham, som inspirerede apostelen, da han skrev: "Jeg roser jer for, at I mindes mig i alt og holder fast ved overleveringerne, således som jeg har overleveret jer dem." Disse ord er som talte ud af Hans hjerte – især når det kommer til det spørgsmål, der har at gøre med den orden, som bør råde i Hans Hus. Derfor er det også selve husherren, den levende Gud, der taler gennem sin apostel, når det videre hedder: "Men det vil jeg, at I skal vide, at Kristus er enhver mands hoved; og manden er kvindens hoved; og Gud er Kristi hoved." Den midterste lampes lys, der er selve sandhedens søjle, og som kaster et forklarende skær over ordene: ’Hvordan man bør færdes i Guds Hus’ jager nu også skyggerne bort fra en efterfølgende sætning, der lyder således: "Men enhver kvinde, der har utilhyllet hoved, når hun beder eller profeterer, bringer skam over sit hoved…" (1.Kor.11:5).

*

På hver side af det midterste lys er tre lamper. På den måde er ’Gudsfrygtens hemmelighed’ at sammenligne med en syvarmet lysestage. De tre lamper på den ene side af midter-lyset har her fået følgende betegnelse: 1) ’Han, som blev åbenbaret i kød, 2) retfærdiggjort i ånd og 3) set af engle (1.Tim.3:16) – og på den anden side af midterlyset har andre tre lamper fået betegnelserne: 1) ’prædiket blandt folkene’, 2) ’troet i verden’ og 3) ’optaget i herlighed’ (v.16).

Af disse seks lamper, fanger især lyset fra den ene af dem vor opmærksomhed. Det er den lampe, som har fået betegnelsen: ’set af engle’. Skæret fra denne flamme falder nemlig ind over netop det skriftvers om kvindens hoveddække, der lyder således: "Derfor bør kvinden have et myndighedstegn på hovedet for englenes skyld" (1.Kor.11:10).

Adskillige har undret sig over denne tredje lampe på den ene side af lysestagen. Man har betragtet den som unødvendig. "Engle hører til myternes og eventyrets verden," vil de sige, og de har svært ved at acceptere, at spørgsmålet om engle gennem hele kirkens historie har været et relevant emne på det teologiske fakultet. "Læren om engle," hedder temaet. "Angeologi," siger man. "Engle er udsendt for at hjælpe dem, der skal arve frelse," forklarer Ny Testamente (Hebr.1:14). Kampen om verdensherredømmet finder sted i himmelrummet; den er ikke mod kød og blod men mod ondskabens åndemagter i den usynlige verden…" (Ef.6:10-18). Englenes realitet er så afgørende, at Ny Testamente advarer de troende mod at have et forkert forhold til denne virkelighed. "Lad jer ikke frakende sejrsprisen af nogen, som går ind for falsk ydmyghed og engledyrkelse," byder apostelen (Kol.2:18) – og da apostelen Johannes på øen Patmos får besøg af en engel, som skal vise ham, hvad der skal ske, falder han ned for englens fødder, for at tilbede ham. Da siger englen til ham: "Nej, jeg er kun tjener som du og dine brødre, profeterne, og som de, der holder fast ved ordene i denne bog. Gud skal du tilbede!" (Åb.22:9).

*

Verden er ikke ubekendt med, at der eksisterer en dyb og velsignet sammenhæng mellem den bedende kvinde og englenes usynlige virksomhed. Utallige er vidnesbyrdene om, at overjordiske kræfter greb ind og bevarede, hvor hendes små var i fare. "Se til," siger Jesus, "at I ikke ringeagter en af disse små, thi Jeg siger jer: Deres engle i Himmelen ser altid Min himmelske faders ansigt" (Matt.18:10). "Kvinder fik ved opstandelse deres døde igen" (Hebr.11:34) – og sønner ved fronten læste med tårer deres mødres breve: "Om end tusind’ falder ved din side, titusinder ved din højre hånd, dig skal intet ramme!" (Salme 91:7)

Få har imidlertid været opmærksomme på kvindens profetiske forudviden og indsats i forbønnens tjeneste. Man har ikke været klar over, at når en af de brændende lamper på menighedens syvarmede lysestage hedder: ’set af engle’, så kaster den også lys over den kvinde, som fast besluttet tilhyller sit hoved for frimodigt ’at træde frem for nådens trone for at få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid’ (Hebr.4:16). Bibelen siger ikke, at hun dermed henvender sig direkte til englene – men den siger, at hun ’dækker sit hoved for englenes skyld’!

Hvorfor?

Fordi englene er mere end interesseret i hendes ærinde. Apostelen forklarer, at hvad her sker, er ’noget, som engle attrår at få indblik i’ (1.Pet.1:12). Bibelens 92’-oversættelse gengiver teksten således: "… alt det, som englene begærer at få indblik i… og den græske grundtekst forklarer dette ’begær’ og denne inderlige længsel (tysk: dringendes Verlangen) med et udtryk, som billedligt beskriver, hvorledes englene i bogstaveligste forstand ’står foroverbøjet iagttagende’ (Sprachlicher Schlüssel zum Griechischen N.T. Nestle: ’vornübergebeugt hingucken’).

Hvad er det, som englene er så optaget af, at de slår ring om den bedende kvinde og foroverbøjet med en længselsfuld intensitet lytter til hendes ’bøn og profetiske tale’ (1.Kor.11:5)?

Hvis vi skal gå ud fra det bibelafsnit, hvor ’englenes attrå efter at få indblik’ nævnes (1.Pet.1:12) – så fortælles i verset forinden om ’profeternes grublen og grunden’… med henblik på ’Hvordan den tid ville være, som Kristi Ånd viste frem til’ (v.11).

Når apostlen Paulus i den forbindelse erklærer: "Derfor bør kvinden have et myndighedstegn på hovedet for englenes skyld" – da er det ikke kun et ’underordnelsestegn’ men i dette tilfælde mere et segl på fuldmagt (tysk: ’Vollmacht zu ihrem Tun beim Beten’; Adolf Schlachter forkl. noter til græsk). Hoveddækket er her et tegn på bemyndigelse. Englene (hvor endog seraferne dækker sig i Guds nærvær: Es.6:2) bøjer sig i anerkendelsen af, at her står de overfor en delegeret autoritet.

 

ET ANDET RIGE

Lad mig derfor med det samme konkludere: Hvis ’Gudsfrygtens hemmelighed’ ikke indeholder denne livsforvandlende åbenbarelse af Kristus, da er den intet værd! Hvis ’slørets hemmelighed’ ikke gør det samme, da kast det bort! I så tilfælde er hoveddækket kun at sammenligne med en religiøs messehagel, der dækker over en tom liturgi. Hvad kun er en ydre form og ikke et indre, forvandlet liv, forbliver ’tomhed og jag efter vind’ (Præd.1:14) … og er det alt, hvad undersøgelsen af dette emne bringer med sig, da vil jeg lytte til dem, som siger: "Tal ikke mere om det! Skriv ikke mere om det!"

Imidlertid finder jeg i Ny Testamente, at næppe har apostelen udtalt ordene: ’Gudsfrygtens hemmelighed’, før han begynder at synge om Jesus og denne åbenbarelses indre magt. I samme øjeblik, han sætter pennen til papiret for at forklare Gudsfrygtens skjulte forvandlingskraft, blusser alle den syvarmede stages lamper op. Uden yderligere forklaring udbryder Paulus: "Han, som blev åbenbaret i kød!" (1.Tim.3:16)

… og dermed åbner han op for slørets skjulte kraft. I et glimt bliver det, som er budskabet om Gudsfrygtshemmelighedens egentlige ærinde, synligt! "He was made manifest" (Johs.1:1) siger englænderne. Det vil sige, åbenbarelsen bliver kød og blod. Det overjordiske ’manifesteres’. "Ordet blev kød," forklarer Johannes, "og det tog bolig iblandt os, og vi så Hans herlighed;" det omsættes i livsførelse, bekendelse, ydre tegn og tilkendegivelser…et andet rige!

At Kristus-herligheden ’tager bolig iblandt os’ indebærer det opmuntrende og forpligtende budskab, at et åndeligt nybrud ikke bare er som et mystisk, flygtigt vindpust (Job 4:12-16) – et lys, der tændes men hurtigt dør bort i den kolde nat. Nej, hvis ’slørets hemmelighed’ indeholder læren om gudsfrygt og det forvandlede liv, som har at gøre med enhver åbenbarelse af Jesus – da ’tager den bolig iblandt os’ og kan vedvarende ses af både mennesker og dyr, djævle og engle!

(… og da vil verden og menigheden og titusinder af splittede hjem komme til at opleve, hvad der ligger bag det bibelske udtryk: ’Hellige kvinder, der håber på Gud!’)

*

Den ’Gudsfrygtens hemmelighed’, der skjuler sig bag den rette anvendelse af sløret, ejer nemlig en sådan indre kraft, at ’endog de mænd, der ikke vil lyde ordet, kan vindes uden ord ved deres hustruers færd, når de har deres rene, gudfrygtige færd for øje’ (- forklarer apostelen, Peter (1.Pet.3:1-2)).

I en verden, hvor (som Bibelen siger) ’tungen er som en ild, der besmitter og sætter hele tilværelsens hjul i brand’ (Jak.3:6) taler Ny Testamente om en anden indflydelse, der er så stærk, at den kan ’vinde mennesker’ uden ord! Apostelen beskriver denne skjulte styrke som noget uovervindeligt, der kan få selv de mest stolte og stædige, stivsindede viljer til at bøje sig. "Det er en magt," forklarer han, "der omgiver nogle kvinder, hvis livsførelse Bibelen kalder for ’en ren og gudfrygtig færd’.

Han fortsætter: "Disse kvinders skønhed er ikke i det ydre såsom flettet hår, guldsmykker eller smukke klæder men i hjertet, det skjulte menneske med en sagtmodig og stille ånds uforgængelige skønhed, som er meget værd i Guds øjne" (v.4). Han slutter: "For det var sådan, at de hellige kvinder, der håbede på Gud, i sin tid smykkede sig, idet de underordnede sig deres mænd" (1.Pet.3:1-5).

Apostelord af den art er så godt som forstummet i vore dage. Hvem vover i vor tid at tale om ’de hellige kvinder’. End ikke den seneste, nudanske oversættelse af Ny Testamente, ’Den Nye Aftale’, nævner dem (her kaldes de bare: ’de kvinder, vi kender fra skrifterne’) – og det på trods af, at netop disse kvinders indre skønhed (der defineres som en sagtmodig og stille ånd) karakteriseres som ’uforgængelig’ og ’meget værdifuld i Guds øjne’.

Det er klart, at et sådant skriftafsnit, der beskriver selve åndskraften bag ’Gudsfrygtens hemmelighed’ vil vække modsigelse! Ikke mindst, fordi det slutter omtalen af ’de hellige kvinder’ med ordene: "… og de underordnede sig under deres mænd." Er det af den grund (altså modsigelsen) at det hedder: "Og uimodsigeligt er denne Gudsfrygtens hemmelighed stor" (1.Tim.3:16) Er det ikke netop det ’uimodsigelige’, som her modsiges?

*

Den hemmelighed, der skjuler sig bag sløret, vil overalt og med voksende styrke blive modsagt! Både på grund af hoveddækkets ydre tegn men langt mere på grund af den gudsfrygt, som ligger bag. I det tilfælde er Ny Testamentes råd enkelt og effektivt. "Ja, på Ham, som har tålt en sådan modsigelse af syndere, skal I tænke," siger Hebræerbrevets forfatter, "for at I ikke skal blive trætte og modløse i jeres sjæle" (12:3).

Modsigelsen kan imidlertid have flere årsager. Da jøderne i Antiokia så skarerne, der samlede sig i synagogen for at lytte til Paulus, ’blev de fulde af skinsyge og modsagde og spottede det, som Paulus sagde’ (Ap.G.13:44-45). Modsigelsen kan også skyldes selve det tegn, som ’det modsagte’ er i tiden. Da den gamle profet, Simon, foran templet i Jerusalem og med Marias lille dreng i sine arme priste Gud og profeterede om barnet, vendte han sig til Maria, barnets mor, og sagde: "Se det barn er sat til fald og oprejsning for mange i Israel og til et tegn, som skal modsiges…" (Luk.2:34-35).

Modsigelsen er altså ikke kun en almindelig, menneskelig modstand, men den er djævelsk og provokeres frem ved guddommelige skelsættende tegn, der fører enten til fald eller oprejsning. Derfor erklærer Jesus, da Han forudsiger de sidste dages ’modsigelser’, at ’de skal lægge hånd på jer og forfølge jer og kaste jer i fængsel’. Han tilføjer: "Det skal give jer lejlighed til at vidne, men jeg vil give jer visdom, som ingen af jeres modstandere skal kunne modstå eller modsige…" (Luk.21:12-16).

Modstanderne derimod vil fortsat mene, at dette her med ’tørklædet’ kun er ’en lille sag’, som hurtigt kan gemmes væk i kulturhistoriens skuffe! De vil ikke drømme om at sætte den i forbindelse med de troendes gudsfrygt og samvittighedens krav. De vil fortsat insistere på, at ’det er hen i vejret at tale og skrive så meget om dette emne." Deres øjne vil være lukkede, og deres ører tilstoppede, når der tales om det ubestridelige og uimodsigelige, at ’Gudsfrygtens hemmelighed er så omfattende’ at de dødelige aldrig bliver færdig med den. Af samme grund er de blinde og døve overfor de kosmiske årsager til, at det knager og brager i jordens grundvolde, og sandhedens søjler overalt væltes omkuld. De er intetanende med hensyn til det anklageskrift, som er ved at blive udformet imod dem: "Oprør mod Guds orden! Forræderi mod hele Guds skaberværk! Højforræderi…