TAVLERNE 2017
www.noer.info


28-04-2017

(Tavle nr.95/10) – MERE END LIDT FLØJTESPIL. Vi lærer, at Jesus (med et hjertesuk) omtaler tidens hårdhjertede ligegyldighed med ordene: ”Hvad skal jeg sammenligne denne slægt med?” Han tilføjer: ”Den ligner børn, som sidder på torvene og råber til de andre: ’Vi blæste på fløjte for jer, og I dansede ikke…’ (Matt.11:16-17).” – Af den grund kan det (så vidt dette skriftord kan bedømmes) kun være ved en særlig ’hjælpende manifestation’ af Guds Ånd, at f.eks. en musical som den, der nu opføres i Haderslev i pinseweekenden d. 3.-4. juni 2017, vil kunne efterlade sig noget blivende indtryk. Musicalens indhold er langt fra ment som værende ’et stykke almindelig underholdning’. Den ejer et budskab… er altså mere end ’lidt fløjtespil’ og mere end ’lidt klagesang’ – men reaktionerne vil (om ikke Guds Gode Helligånd berører hjerterne) vejre bort med vinden. Imidlertid er Guds ord vægtigt placeret i musicalens tekster… og ’det ord, der udgår af Herrens mund, skal ikke vende tomt tilbage men udfører, hvad der behager Gud… (Es.55:11). Velkommen til pinsepremieren!


26-04-2017

(Tavle nr.94/10) – GUDOMMELIG FREMGANGSMÅDE. Vi lærer, at med ’Jesu Kristi fødsel gik det således til’ (Matt.1:15). – Derefter indledes det første evangelium i Ny Testamente med en omfattende beskrivelse af, hvorledes ’Herrens Engel’ i det store og hele ’ledte slagets gang’. Det var ikke let, hverken for Maria eller for Joses, at begribe, hvad dette betød (som beskrives med ordene): ’Det viste sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden’ (v.18)… og deres himmelske far efterlod dem ikke bare med dette ufattelige problem. Skaberen, som selv har institueret den orden, hvorefter et barn kommer til verden, tog også på sig at give en forklaring på – og sørge for den rette hjælp og vejledning, når denne ’naturens orden’ blev brudt. ”Til dette formål anvender Han,” konkluderer vi, ”ikke de jordiske tjenere (som har svært ved at løse sig fra de bundne omstændigheder) – men Han sender sin engel. Derfor hedder det: ”Da viste Herrens Engel sig for Josef i en drøm…” (v.20)… hvilket i dag vil blive en gentaget, guddommelig fremgangsmåde.


21-04-2017

(Tavle nr.93/10) – FØR FORHÆNGET DRAGES TIL SIDE. Vi lærer, at det nu mere end nogensinde er nødvendigt, at Gud i Sin nåde vil ’oplyse’ de troendes øjne, så de forstår, hvilket håb, Han kaldte dem til, og hvor rig på herlighed, Hans arv er iblandt de hellige” (Ef.1:18) … ”ikke mindst,” forklarer vi videre, ”at det nu bliver klart for Guds Riges medarbejdere, hvor ’overvældende stor, Hans magt er i os, som tror’ (v.19). – For at ingen skal stå uforstående overfor, hvad det er, som apostelen her prøver at forklare Kristi tjenere, fortsætter han med følgende forklaring: ”Det er den samme vældige styrkes indgriben, hvormed Han virkede i Kristus, da Han (ikke blot) opvakte Ham fra de døde (men yderligere) satte Ham ved Sin højre hånd i den himmelske verden – ja, alt lagde Han under Hans fødder og gav Ham som hoved over alle ting til kirken” (v.22). Det sidste er baggrunden – tror jeg – for at før Ny Testamente trækker forhænget til side for ’de sidste ting’ – sendes syv særlige breve til Kristi menighed…


19-04-2017

(Tavle nr. 92/10) – INGEN BØR UNDDRAGE SIG. Vi lærer, at ’endnu er der kun en såre liden stund, så kommer han, der skal komme, og han vil ikke tøve” (Hebr.10:32). Fordi der her tydeligvis er tale om antikrist (Hebr.2:3) betoner Hebræerbrevet videre, at ’den retfærdige skal leve af tro’, (v.33) og han slutter med at erklære, at den, der i denne situation ’unddrager sig’, har ikke Herrens behag’ (v.33) – ja, kan gå evigt fortabt! (v.34) Den nye lovgivning om statens godkendelse af de frie trossamfund er mere faretruende end den lov om kirkelige homovielser, som er indført i folkekirken og på det sidste stadfæstet af Højesteret. Frikirkerne skal nemlig sælge deres troens selvstændighed for at opnå statens beskyttende godkendelse. De skal udlevere deres trosbekendelse, at ’den retfærdige skal leve af tro’ – og dette indebærer et sådant Guds mishag, at deres evige frelse står på spil. I denne forestående kamp kan ingen unddrage sig…


17-04-2017

(Tavle nr. 91/10) – GUDS MISHAG. Vi lærer, at ’de styrende ikke skal skræmme dem, der gør det gode, men dem, der gør det onde’ (Rom.13:3). Heraf kan udledes (belærer vi videre) at hvis de styrende vil skræmme livet af folk, fordi de holder fast ved Bibelens ord om, at ægteskabet af Gud er bestemt til at være et forhold mellem en mand og en kvinde, så efterjager de ’dem, der gør det gode’ (v.3). Ny Testamente siger, at staten er (citat): ’Guds tjener, der skal lade vreden ramme dem, der gør det onde’. – Dette vil i den aktuelle sammenhæng sige, at den verdslige myndighed tjener Gud, hvis den fastholder Guds ord og befordrer Bibelens lære om de forhold, der i Skriften betegnes ’skændige’ og ’afskyelige’ – og staten tjener IKKE Gud, hvis den gør det modsatte! ”Derfor,” konkluderer vi, ”kan landets frikirkelige troende ikke gøre sig meddelagtige i statens overgreb på kirkens bekendelse – ej heller i øvrighedens medvirken i forhold, der har Guds mishag.


14-04-2017

(Tavle nr. 90/10) – LAD OS BÆRE HANS FORSMÆDELSE. Vi lærer, at de hellige (og deres præster) først og fremmest ’skal vide, hvordan man færdes i Guds Hus – den levende Guds kirke, sandhedens søjle og grundvold’ (1.Tim.3:14-15). Når det derfor i ’Betænkning 1564’ erklæres, at (citat): ’en kristen forkynder skal varetage sit hverv som vielsesforretter under iagttagelse af dansk lovgivning’ – (s.40-41), så er det et krav, han ikke i alle tilfælde kan opfylde. En frikirkelig forkynder kan ikke (for så vidt, han anser Den Hellige Skrift som sin trosbekendelse) udvise det ’decorumkrav’ (værdighedskrav) at hans forkyndergerning skal være forenelig med den del af den danske lovgivning og de retningslinjer om vielse af par af samme køn, som er blevet indført i Folkekirken. ”Den dag,” forklarer vi, ”at den såkaldte vielsesbemyndigelse gives på betingelse af, at den fordres anvendt efter et indført homoseksuelt vielsesritual, bør føre til, at enhver oprigtig Kristi efterfølger frasiger sig at skulle gøre sig meddelagtig i en sådan antikristelig handling. ”Så lad os da gå ud til Ham uden for lejren, idet vi bærer Hans forsmædelse” (Hebr.13:15).


10-04-2017

(Tavle nr. 89/10) – GIFTGAS-MORDEREN. Vi lærer, at når apostelen betoner, at de styrende ’er Guds tjenere’ (Rom.13:4) – så er der mange, som har svært ved at genkende en sådan karakteristik af visse statsledere. ”Disse må med deres grusomme handlinger nærmest betegnes som ’djævelens håndlangere’ (indvender mange). Derfor må apostelens ord forstås i bibeltekstens sammenhæng. Den lyder sådan: ”Myndighedernes sværd skal lade vreden ramme dem, der gør det onde” (Rom.13:4). Rædselsbillederne fra giftgasangreb fortæller uden ord, at her er der nogen, ’der gør det onde’. Disse skal (ifølge Den Hellige Skrift) ’straffes med vredens sværd…’ hvorefter apostelen fortsætter: ”Dette er ikke kun en sag om, at vreden tøjlesløst slippes løs på disse onde gerningsmænd – nej, forbrydelsen er og forbliver faktisk en afgjort samvittighedssag! Sagt med andre ord: Den statsleder, som ikke griber ind overfor en sådan ondskab, bør på grund af sine egne samvittighedskvaler sove dårligt om natten! Den skrupelløse chefredaktør, som i sin avis (eller tv-journal) giver en giftgasmorder frit lejde, er lige så ond, som den forbryder, han forsvarer…


07-04-2017

(Tavle nr. 88/10) – DA KATASTROFEN RAMTE. Vi lærer, at da katastrofen ramte patriarken Jobs hus, og (som Bibelen beretter det) at han indenfor minutter mistede alle sine sønner og døtre (Job 1:18-19), så tillagde han ikke Gud noget vrangt (v.22). Det vil sige, at han ikke knyttede sine næver mod Himlen og råbte ord, som han siden ville komme til at fortryde; ej heller gjorde han (som det er tidens mest aktuelle billede) op med sin tro, og sagde: ”Der er ingen Gud; se selv: Det er alt sammen tilfældigheder” – og på intet tidspunkt vovede han at sige (som det også er den almindelige indstilling i dag): ”Hvis det er sådan en Gud, som I kalder ’kærlighedens ophav’, så vil jeg i hvert fald ikke have noget med ham at gøre!” Nej, ’Job stod op, sønderrev sin kappe, skar sit hovedhår af og kastede sig til jorden – og tilbad…’ Hans ord er blevet kendte over den hele verden, og personligt har jeg måttet sætte dem på en gravsten, hvor én af ’mine’ ligger begravet: ”Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet!” (Job 1:21)


05-04-2017

(Tavle nr. 87/10 ) – UNIVERSETS MIDTPUNKT. Vi lærer, at Han, der sidder på tronen i den himmelske rigssal, er Gud Fader, Den Almægtige. Hans trone er midtpunktet for alt, hvad der siden skal ske i den rigsdagssal, hvor endog den sidste dom skal finde sted. Dette sted er i rummets ukendte og ’fortsat udvidende udstrækning’, universets midtpunkt. Fra denne trone bliver alt bestemt, og der findes ingen konge, ingen præsident, ingen statsleder eller nogen styrende magt, som ikke er undergivet denne ophøjede trones enevælde. Alle vil komme til at besøge denne vældige, energi- og herredømmeladet tronhal. Også dem, der hævder, at den ikke eksisterer, og at Johannes har haft nogle ’overåndelige hallucinationer’, da han beskrev den. Vi lærer, at de vil få et evighedschok, når de føres ind – og de vil da kun have et ønske: At der er en advokat, der vil forsvare dem!


03-04-2017

(Tavle nr. 86/10 ) – BORTRYKKELSENS ORDEN. Vi lærer, at lige så sandt, som det er, at ’Jesus døde og opstod fra de døde’ (1.Thess.4:14) liges så virkeligt er det, at Gud Den Almægtige ved Sin Søn, Jesus, vil føre alle de hensovede Kristi efterfølgere sammen med Ham. De tilhører Ham og er i al evighed Hans. Vi belærer yderligere om, at dette sker ’hvert i sit hold’ (1.Kor.15:23). Det vil sige som ’førstefødte (altså først) Kristus! Dernæst, ved Kristi komme, de, som hører Ham til – både de hensovede og de ’som endnu lever og er her’ (1.Thess.4:15). ”Også her,” betoner vi, ”sker det ifølge en vis orden. De, som er døde, skal nemlig opstå først (v.16), hvilket betyder, at de endnu levende ’ikke skal gå forud for de hensovede’ (v.16). Dernæst rykkes alle (både de hensovede og de levende) ’bort i skyerne for at møde Herren i luften’. Denne nytestamentlige fremstilling giver ikke plads til en ’hemmelig bortrykkelse’, som går forud for den første opstandelse…


31-03-2017

(Tavle nr. 85/10 ) – DET LÆRER VI. Vi lærer, at Patmos-rapporten ikke (som nogen hævder) undlader at forkynde evangeliet! Tværtimod! Hvis der gives noget skrift som (mangefarvet) gengiver den bibelske doktrin om lov og evangelium – mennesket som ’en falden skabning’ og dets genrejsning i Kristus, død og liv, vandringen mod Det forjættede land, uvidenhed og visdom, dæmonbesættelse og Guds Rige, sygdom og helbredelse, skyld og retfærdighed, kød og ånd’, at være fortabt og ’blive fundet’, frygt og håb, hunger og overflod, Babylon og Det nye Jerusalem – så er det den Nytestamentlige Bog, Johannes Åbenbaring! Den treenige Gud er den egentlige forfatter af dette Skrift, og Hans Hellige Ånd har indblæst dens dybe inspiration om Sønnen, Jesus Kristus (2. Tim. 3:16) og 2. Pet. 1:21). Det lærer vi og går ikke derfra!


29-03-2017

(Tavle nr. 84/10) – AT STÅ FAST PÅ SVARET. Vi lærer, at verdensherskeren Farao i den bibelske fremstilling af ’de ti plager’ på et tidspunkt tilsyneladende overgiver sig og får fremstammet ordene: ”Denne gang har jeg syndet; Herren har ret, og jeg og mit folk har uret” (2. Mose 9:27). Vi belærer i den forbindelse om, at det hebraiske ord for ’retfærdig’ er ’saddig’, hvilket betyder, ’at stå fast på sin ret’ – og det hebraiske ord for ’uretfærdig’ (eller ondsindet) er ordet: ’raska’, som betyder ’at stå i uret’. Det vil sige, at Farao indrømmer over for Moses, at ’Gud har retten på sin side. Hans handlinger er legale. Han er retfærdig – ja, er kilden til al retfærdighed. Af den grund tør den troende i fuld forhåbning træde frem for Gud… thi Jesus har vundet ham hans evige retfærd, og af den grund har han evigt retten på sin side…


27-03-2017

(Tavle nr. 83/10) – DE TROENDES SIDSTE OPGAVE. Vi lærer, at de troende i Danmark fra nu af på en særlig måde ved, hvori deres aktuelle opgave består. De ved (og det er som ingensinde før blevet klart for dem), at de skal – som der står skrevet – ’holde igen’ på den antikristelige udvikling, som stadfæstes og befordres fra landets højeste retsmyndigheder (2. Thess.2:6-8). – Fra klokkeslaget 12:00 d. 23. marts 2017, skal de hellige i hele det danske rige med Guds Ord og Guds Ånd alle vegne søge at hindre, at den fulde udfoldelse af det antikristelige system ’åbenbares før dets time er inde’ (v.8). Alle sande Kristi efterfølgere i Danmark skal fra denne ’mørkets time’ se i øjnene, at de mest gudsfjendske kræfter og mest hadefulde lidenskaber vil gøre alt for ’at fjerne dem’, så at syndens hærgen kan få frit spil. Må Gud være vort arme land nådig…


24-03-2017

(Tavle nr. 82/10) – ET KERNESPØRGSMÅL. Vi lærer, at ’ikke få vil blive alvorligt beskæmmet’ med hensyn til deres lære om ’vor Herre Jesu komme, og hvordan vi skal føres sammen med ham’ (2.Thess.2:1) – ja, de må (hvis ikke de omvender sig fra deres fejlagtige undervisning) se frem til at få ’en særlig hård dom’ (Jak.3:11). ”Alle begår vi mange fejl” (siger apostelen… v.2)… men ’en saltkilde kan ikke give fersk vand’) – og netop spørgsmålet om i hvor høj grad Kristi menighed ved sin tilstedeværelse kommer til at tage del i de afsluttende tiders voldsomme begivenheder, er af aldeles afgørende betydning. Sagen er af en så udbredt art, at enhver, som begærer at få indsigt i ’de sidste ting’ nødes til at tage stilling til dette spørgsmål. En begyndende forståelse kan være at søge at fatte betydningen af Åb. 4:1: ”Kom herop!” – Er der her tale om bortrykkelsen? For mig at se, kan det ikke være tilfældet!


22-03-2017

(Tavle nr. 81/10) – KORT PROCES? Vi lærer, at når Skriftens ord levendegøres, at ’nu er tiden inde’, så kan tidspunktet ikke længere forskubbes. Når det hedder: ”Nu er tiden inde, da dommen tager sin begyndelse” (1.Pet.4:17) – så er den uundgåelige kædereaktion allerede gået i gang… og det i en sådan grad, at en enkelt domsafgørelse (’ja’ eller ’nej’ til homoseksuelle kirkebryllupper) ikke kan sætte nogen stopper for den guddommelige doms beslutning. ”Det eneste,” forklarer vi videre, ”der kan ændre sig ved denne forestående dommerkendelse, er med hvilken hast, at dommen skal udføres. En retfærdig dom (at kirkelige homobryllupper kendes for at være ugyldige) kan øge tidsrummet for evangeliets forkyndelse (- ja, skabe mulighed for en åndelig vækkelse). Det modsatte (en uretfærdig dom, som giver statens ugudelighed medhold) vil medføre kort proces, og dommen vil i første omgang ramme (de mest ansvarlige): Guds Hus!


20-03-2017

(Tavle nr. 80/10) – DEN SLAGS SVÆRMERE. Vi lærer, at reformationens bekendelsesskrifter tager afstand fra dem, der ’forbyder de kristne at opfylde deres borgerlige pligter’. ”Tværtimod bør vi øve kærlighed i sådanne ordninger,” lyder det (CA artk.16, stk.3). Den tyske tekst er mere udførlig, idet den advarende omtaler ’den slags sværmere’, som ’legemligt forlader hus og gård, hustru og børn’ (stk.2). ”Det drejer sig altså om,” belærer vi yderligere, ”at bevare hovedet koldt i en kommende forførelsestid. Af samme grund,” forklarer vi afsluttende, ”er det nødvendigt ’at opføre sig’ efter de givne regler, når de troende træder frem for den verdslige øvrighed.” Når f.eks. borgernes sagfører i Højesteretssalen henviste til Skriften, brugte han den givne formulering: ”Jeg tillader mig her at anføre det teologiske perspektiv.” I kirken forkynder vi fra prædikestolen Guds ord; på gaden taler vi gadeprædikantens sprog – og i Højesteret tales værdigt om bekendelsesskrifternes retslige henvisning til Den Hellige Skrift.


17-03-2017

(Tavle nr. 79/10) – ABSOLUT. Vi lærer, at evangeliet ikke (som det hedder i Den Augsburgske Bekendelse): ’opløser staten eller familien men netop kræver at bevare dem som Guds gode ordninger’ (artikel 16, stk.4). – ”Derfor,” fortsætter bekendelsen, ”bør de kristne absolut adlyde deres øvrigheder og love, medmindre de fordrer, at han skal synde; da bør man nemlig adlyde Gud mere end mennesker (Ap.G. 5:29). Vi belærer yderligere om, at hvis der er nogen synd, der på det klareste ’opløser’ familien og i det mest skjulte ’nedbryder staten’, da er det indførelse af love, som er i modstrid med kirkens og Skriftens tusindårige forståelse af ægteskabet. ”Når bekendelsen derfor erklærer,” forklarer vi afsluttende, ”at de kristne absolut bør adlyde… medmindre” (stk.4) så er det lige så nødvendigt at betone, at de kristne ’absolut’ IKKE bør adlyde den øvrighed, der påtvinger dem et ’absolut’ ugudeligt ritual! LÆS SALME 125:3! Er dette det Gudsord, som de hellige bør fastholde i deres bønner i denne prøvelsens time?


15-03-2017

(Tavle nr. 78/10) – Vi lærer, at apostelen – når han taler om, hvorledes retfærdighedsgaven opnås – IKKE på noget punkt i sin forkyndelse forlader troens lige (og af Kristus banede) vej. ”Guds retfærdighed åbenbares AF TRO TIL TRO, som der står skrevet: ”Den retfærdige skal leve af tro” (Rom. 1:17). Sagt med andre ord: Trosretfærdigheden kan aldrig findes ved at søge at stille Guds krav tilfreds med nogen egen religiøs indsats. Den guddommelige fordring er så højt ophøjet, at enhver menneskelig helligheds-indsats på forhånd er dømt til at komme til kort. Vi belærer i den forbindelse yderligere om, at dersom Roms teologer fortsat tør hævde, at tro fører til gerninger, som retfærdiggør, så støder de evigt an mod den her nævnte fremstilling, som siger: ”Af tro til tro” og som erklærer (så at al tvivl i denne sag udelukkes) at ’den retfærdige skal leve’… og da straks tilføjer – ’men han skal leve af tro’ (v.17). Lad derfor alle Guds sande børn i troen tilegne sig den retfærdighed, som alene findes i Kristus.


13-03-2017

(Tavle nr. 77/10) – DA BLEV MIT LIV FORVANDLET. Vi lærer, hvad vi selv har oplevet, at Guds ord bliver levende, når der tales om ’retfærdiggørelsen ved tro’. – For en menneskealder siden var jeg på vej til Skjern med en lille privat jernbane, der hed ’Troldhedetoget’. Undervejs læste jeg en bog af den svenske prædikant Carl Olof Resenius (1816-1868) om loven og nåden. Da han henviste til Romerbrevet 5:17 om ’retfærdighedsgavens rige fylde’ kom Guds Ånd over mig. Eftersom jeg var helt alene i det lille tog, tog ingen anstød af, at jeg jublede og sang på hele rejsen. Rosenius forklarede (som ingen anden) om denne rige retfærdighedsgaves modtagelse og understregede, at den var af en størrelsesorden, at jeg godt kunne glemme alt om at ville ’betale noget til gengæld’ – ja, han forbød på det strengeste at vove at komme frem med en sådan tanke. Den dag blev mit liv forvandlet… Om dette handler dagens tekster: 1. ’De troende får herredømme og liv’ (Dagli’t Brev), 2. ’Når kildevældet blokeres’ (Kampen for Ordet) og 3. ’Mit evangelium’ (Tavlen).


10-03-2017

(Tavle nr. 76/10) – BETINGELSEN. Vi lærer, at de israelske medier, som i disse dage citerer Esajasbogens 4. kapitel, bør nærlæse, hvad profeten i virkeligheden betoner. Han erklærer (og dette vers nævnes ikke i medieomtalen), at ’når Herren får aftvættet Zions døtres smuds og bortskyllet Jerusalems blodskyld med en doms og udrensnings ånd (v.4)… så skal der være et dække over alt, hvad der er herligt!” (v.5) Profeten lover ikke Israel ’den store guddommelige beskyttelse’, så længe syndens snavs og urenhed får lov at råde i Tel Aviv – og der gives intet løfte om ’dække og ly’ under Herrens mægtige hånd, så længe grådighed, korruption og ’det hårde, ubodfærdige hjerte’ (Rom.2:5) får de bedste vilkår iblandt Jerusalems elite. Nej, løftet er givet med tydeligt henblik på den dag, hvor Guds elskede ejendomsfolk bliver ’Herrens spire og ære’ (v.1) og ’Jerusalem holdes hellig’ (v.3) – og dette har at gøre med Israels holdning til dets Messias, jødernes Konge, Jesus fra Nazaret.


08-03-2017

(Tavle nr. 75/10) – )SMEDEPORTEN. Vi lærer, at Jesus i en af sine lignelser tillader sig at tale (irettesættende) om ’en rig mand’ (Luk. 16:19). Apostelen Paulus gør det samme: ”Vi har ikke bragt noget med ind i verden, og kan heller ikke bringe noget ud af den – men de, der vil være rige,” fortsætter han, ”falder i fristelser os snarer og mange tåbelige og skadelige begæringer, som styrter mennesker i undergang og fortabelse” (1. Tim. 6:7+9). Det sidste (’undergangen og fortabelsen’) blev den rige mands skæbne, som Jesus omtaler. Hans chance for et andet endeligt lå lige uden for hans store villa-smedejernsport (der åbnes og lukkes automatisk): En arme, fattig mand, der tilhørte de småkårsfolk, der er tilfreds med lidt til dagen og vejen! Men den rige mand, som Jesus omtaler, var drevet af ’kærligheden til penge, der er roden til alt ondt… (1. Tim. 6:10) og han havde derfor også en automatisk smedejernport, ind til sit eget hjerte. Han behøvede kun at trykke på en knap, så havde han lagt alle (ubehagelige) fordringer bag sig. ”Da han slog øjnene op i dødsriget,” siger Jesus, ”var han i pine…”


06-03-2017

(Tavle nr. 74/10) – VILDFARELSEN. Vi lærer, at det ’at blive givet hen’ i vor nyeste oversættelse af Ny Testamente gengives med ’at blive prisgivet’. Apostelen erklærer: ”Derfor prisgav Gud dem til vanærende lidenskaber” (Rom. 1:26) – og de folk, som nægter at skamme sig over, hvad Skriften kalder ’vanærende’, vil af Gud blive prisgivet til vanære. Vi lærer, at apostelen betoner, at ’den naturlige (seksuelle) omgang ombyttes med den ’naturstridige’ (v.26) – og de folk, der nægter at skamme sig over ’den unaturlige utugt’, bliver prisgivet disse drifters hensynsløse hærgen. Vi lærer, at apostelen gør det klart, at ’mænd lever skamløst med mænd’ (v.27) – og de folk, der ikke er til sinds at skamme sig over, hvad Skriften kalder ’skamløst’ til sidst vil blive prisgivet den skamløse frækhed, der gør oprør mod Gud. Vi lærer, at homoseksualitet af apostelen benævnes som ’en vildfarelse’ – og de folk, der siger noget andet, vil blive prisgivet til vor tids største vranglære. Vi lærer, at apostelen erklærer, at de, der taler om, at ’drenge skal elske drenge’ bør straffes – og at de (som Ny Testamente siger) har gjort sig fortjent til denne straf (v.27). Det lærer vi, og vil ikke lade os forlede af nogen dagbladskronik til at lære noget andet!


01-03-2017

(Tavle nr. 73/10) – DET DYREBARE MINDE. Vi lærer (ved Sigurd Dambergs begravelse) at ’den første kærlighed’, som han og hans kære Kirsten så tillidsvækkende har været et vidnesbyrd om, er en påmindelse til en ny generation af kristne unge, at Ny Testamente taler om denne særlige første hengivenhed og lydighed. ”Gør de gerninger, du først gjorde,” siger den opstandne Herre til én af de syv menigheder (Åb. 2:3) – eller flytter jeg din lysestage!” (v.5) Vi lærer yderligere, at det, der prægede Sigurd og hans kære hustru Kirstens, tidligste (og livsvarige) tjeneste, var, hvad det betyder ’at stå under kommando¨. Da, der i pionerdagene blev sagt: ”Gå!” – så gik de, og da der sidenhen (især i gerningen for Pilgrim Konvoj) blev sagt: ”Kom!” så kom de (Johs. 8:9-10). ”Da Jesus så det,” hedder det i beretningen, ”undrede Han sig og sagde: Så stor en tro…” (v.10). Med dette dyrebare minde i vore hjerter, ser vi Sigurd vinke til os fra det høje… og forundres, thi det, som hernede var svagt og bristet, er dér helet og stærkt… som dengang… i de unge dage!


27-02-2017

(Tavle nr. 72/10) – LIVSANSKUELSE. Vi lærer, at vi lever i en tid, hvor vi som troende ikke behøver at ’komplicere’ tingene! I grunden er Skriftens lære meget enkel, og følger vi den (som noget helt naturligt) er vi – tror jeg – under Guds velsignelse. Ny Testamente indeholder bl.a. tre breve af apostelen Johannes. Ham, der sad nærmest Jesus – og ham, som på Patmos fik hele endetidsforløbet betroet (Johannes Åbenbaring). Denne discipel samler alle de svære dogmer i et par enkelte sætninger, der ikke er til at komme udenom. Han skriver: ”Den, der gør det gode, er af Gud, den, der gør det onde, har ikke set Gud” (3. Johs. V.11). Vi belærer derfor yderligere om, at dette enkle livs grundlag er SIKKERT og hele vejen igennem uden indviklede krogveje. Må Herren i Sin nåde give enhver dette simple og ligefremme hverdagssyn – en livsanskuelse, der kan manifestere sig med det samme. Ingen behøver at vente til i morgen! ”Den, der gør det gode, er af Gud!”


24-02-2017

(Tavle nr. 71/10) – DET STORE INTET. Vi lærer, at når Ny Testamente forklarer, at der eksisterer ’en visdom, som ikke er af denne verden’ (1. Kor. 2:6) – ja, ’en hemmelig visdom, som denne verdens FORGÆNGELIGE herskere ikke har kendt, så er det især ordet ’FORGÆNGELIG’, som bør understreges. På originalsproget tales der her om ’en fuldstændig tilintetgørelse’… f.eks. 1. Kor. 15:24), hvilket gør det klart, at der (når det drejer sig om indsigt i de åndelige forhold) ikke er meget at hente hos denne verdens ’faglige eksperter’. Ikke nok med det! Denne (ofte arrogante) ’verdslige kundskab’ vil IKKE have den mindste betydning eller indflydelse i Guds Rige. – ”Derefter kommer enden,” siger Jesus, ”når Han har TILINTETGJORT al magt og myndighed og kraft og overgivet Riget til Gud Fader (1. Kor. 15:24). ”Heraf kan udledes,” forklarer vi afsluttende, ”at der ikke bliver det mindste tilbage af de halvblinde verdenskræfter og den ’timelige forståelse’, som i dag sættes så højt. Der gives nemlig ’en anden kundskab’, som denne tidshusholdnings ’kloge hoveder’ kunne høste gavn af at lytte til. Gør de ikke det, så venter der dem (som en forklaring på ordet ’forgængelig’) ’det store intet’ med hensyn til deres så højt værdsatte ’faglige kundskab’…


22-02-2017

(Tavle nr. 70/10) – ÅNDENS GERNING. Vi lærer, at når apostelen ønsker for de troende, at (citat): ’Fredens Gud skal bevare dem til ÅND, SJÆL OG LEGEME’ (1. Thess. 5:23) – så kan der ikke noget sted eller på noget tidspunkt herske nogen tvivl (blandt de hellige) om, at Den Treenige Gud har skabt mennesket med disse tre nøje tilmålte dimensioner. Når derfor Paulus erklærer, at han ’med sin ånd tjener Gud’ (Rom. 1:9) så mener han dermed, at han med ’det ypperste i sit væsen’ (ånden) stiller sig til rådighed for Gud. – ”at tjene med sin ånd betyder,” (belærer vi yderligere) ”at legemets og kødets krav ikke længere har prioritet – ej heller skal ’det sjælelige menneske’ (som stadig er under indflydelse af Adams syndige natur) styre og regere i den troendes liv – nej, da er det ’det åndelige perspektiv’, som lægges til grund for den fulde overgivelse til Kristus. – Må Gud i Sin nåde føre alt sit folk til denne ’åndens gerning’.


20-02-2017

(Tavle nr. 69/10) – KAN KUN MODTAGES SOM GAVE. Vi lærer, at (citat): ’har døden på grund af den enes fald (Adam) hersket ved denne ene, så skal endnu mere de, der får retfærdighedens overvældende nåde og gave, få herredømme og liv ved en eneste, Jesus Kristus (Rom. 5:17). ”Dødens herredømme er åbenbar for enhver,” belærer vi videre. ”De mange milliarder grave taler deres eget sprog, og ’manden med leen’ har netop i disse dage rejst sig for at gå ud til en ny høst. Denne alt overvældende ulykke skyldes én eneste: Adam!” Derfor er Han ’den sidste Adam’ den, der gør levende’ (1. Kor. 15:45) giver herredømmet (i endnu højere grad) tilbage til dem, der villigt modtager ’retfærdighedens overvældende nåde’: Den skal godtages SOM EN GAVE! Ethvert forsøg på at gøre sig fortjent til den eller ’betale’ noget for den, vil blive fordømt og afvist med samme hårde, revsende ord, som Peter anvendte overfor ’Simon’ (Ap.G. 8:20-24)… En eneste har været i stand til at betale den fulde pris: JESUS!


17-02-2017

(Tavle nr. 68/10) – HAM RØRER DEN ONDE IKKE. Vi lærer, at ’det nye menneske’, som ved ’fødselen ovenfra’ (Johs.3:4) er blevet en velsignet livskraft i de troende… at dette ’nye menneske’ i sandhed ’er født af Gud’! (1.Johs.5:18). Vi lærer yderligere, at når de troende (ulykkeligvis) falder i synd og al slags oprørsk overtrædelse, så er det IKKE ’det nye menneske’, som leder dem dertil, men den gamle menneskenatur, som atter tager overhånd. ”Det, der er født af Gud, synder ikke,” erklærer apostelen (v.18). – Når der altså i Skriften tales om DEN SÆRLIGE BEVARELSE, som Kristi efterfølgere vil komme til at opleve, når et nyt, afsluttende trængselsmørke falder over jorden, så lyder forjættelsen sådan: ”Han, som selv blev født af Gud (Jesus) bevarer ham (som er en Kristi discipel), OG DEN ONDE KAN IKKE RØRE HAM” (1.Johs.5:18). Her gælder den almindelige, udbredte religiøsitet ikke! Dér vil den onde (må dog alle forstå det) have frit spil. Derfor er forkyndelsen om ’den nye fødsel’ et af de hovedbudskaber, som bør bringes i dagene fremover… Kun de, der er født påny, kan se Guds Rige (Johs. 3:3).


15-02-2017

(Tavle nr. 68/10) – HOVEDSTAD AF EN ANDEN STØBNING. Vi lærer, at Herrens ord gennem profeten Zakarias står for at skulle opfyldes. Det lyder sådan: ”Så siger Herren: Jeg vender tilbage til Zion og fæster bo i Jerusalem” (8:3). Profetordet fortsætter: ”Jerusalem skal kaldes den trofaste by, og Hærskarers bjerg det hellige bjerg” (v.3). Det er få – eller ingen – af verdens regeringscentre, som folkene i det lange løb kunne have tillid til! De sveg atter og atter deres løfter og trådte ubarmhjertigt småfolk under fode. En elite levede højt på ’undersåtternes slid og slæb.” – Men Jerusalem bliver en hovedstad af en anden støbning! De, som styrer dér, bliver mænd, som folkene kan stole på; de er skolet i trofasthed og hyrde-omsorg. Ej heller er ’helligstederne’ (Vatikanet inkluderet) at sammenligne med ’Guds-bjerget’, hvorfra retfærd udgår. Men Zion er Herrens Hellige Bjerg og fra Jerusalem skal udgå et ord, som er til lægedom for nationernes vanrøgtede sjæle. Derfor er den statsleder, som velsigner Jerusalem selv velsignet. Det gælder i denne time USA – og det lille land Danmark, som har haft det privilegium at have lyttet til evangeliet i tusinde år…


13-02-2017

(Tavle nr. 67/10) – DEN TID JESUS TALER OM. Vi lærer, at når profeten Jeremias forudsiger ’den falske fredsperiode’, erklærer han: ”De siger: ’Fred, fred! Skønt der ikke er fred’(6:14).” Det bliver en rastløs tid, hvor de ugudelige vil ’gøre vederstyggelige ting’ (den militante homobevægelse vil få fremgang). ”En periode,” (fortsætter profeten) ”hvor Herrens udsendinge fra Skriften vil undervise om ’de gamle stier, hvor vejen er til alt godt” (v.15-16). Vi belærer yderligere om, at budbringerne stort set vil blive afvist. ”Det vil vi ikke!” vil svaret være, når ordet om omvendelse lyder (v.16), og det samme svar kan forventes: ”Det vil vi ikke!” når advarselshornet høres med henblik på ’at søge Herren’ (thi en kommende dommens tid står for døren). Dette er den tid, Jesus omtaler, når Han siger: ”Evangeliet om RIGET skal prædikes over hele jorden” (Matt.24:14)… og det er et opbrud af den art, som venter i denne time en ligegyldig, forkælet, henslumret kristenhed…


10-02-2017

(Tavle nr. 66/10) – LYSESTAGEN. Vi lærer, at Den opstandne Herre sender bud til en menighed med ordene: ”Jeg kommer over dig og flytter din lysestage fra dens plads, hvis ikke du omvender dig! (Åb.2:5) – Lad derfor ingen af Danmarks ansvarlige ledere undlade med frygt at lytte til det ord: ”Jeg kommer over dig!” (v.5) Ingen – selv den mest selvsikre – vil kunne unddrage sig denne advarende konsekvens. De, der (i deres blinde vantro) rører ’det protestantiske princip’ i Danmarks Grundlov og kirkens bekendelse og mener, at de slipper ustraffet fra dette overgreb, vil med smerte blive bragt på andre tanker. ”Lysestagen har dens plads! Den er ene og alene ’sat af Gud’ – og ingen andre end Han kan flytte den! Højesteretssagen i marts 2017 er for Danmark den store test. Hvis ikke den udmunder i den fornødne omvendelse (fra overgrebet på den protestantiske bestemmelse) – så er der fare for, at et levende livslys bliver fjernet, og mulm og mørke vil få udvidet råderum. Må Gud give nåde, og folkets bøn bliver hørt så at lysestagen bliver stående på dens plads endnu en tid!


08-02-2017

(Tavle nr. 65/10) – INGEN TILFÆLDIGHEDER. Vi lærer, at de, som i tide og utide underviser Guds folk om, at ’alt er tilfældigheder’, og at der ikke er en Gud i himlen, der styrer tingenes gang her på jorden, skal forklare følgende beretning fra Gamle Testamente. Om Israels konge fortælles det, at han forklædte sig, før han begav sig ind i slagets tummel – men han vidste ikke, at hans sidste dag var kommet. Da lyder beretningen, som følger: ”Men en mand, der skød en pil af på lykke og fromme, ramte Israels konge mellem remmene på brynjen” (1. Konge 22:34)… da solen gik ned, gik det råb gennem lejren: ’Kongen er død’!” (v. 36-37) Hvor tilfældigt kan det være? Pilen blev affyret op i den tomme luft. I kampens hede ramte den kongen – og det så præcist, at det eneste sted, pilen kunne trænge ind, var mellem brynjens remme. – Sådan styrer Den Almægtige hele verdens gang – og det er ingen tilfældighed, at Danmarks protestantiske grundlovsparagraf lægges på dommernes bord, præcis 500 år efter, at dens indhold blev støbt.


06-02-2017

(Tavle nr. 64/10)) – DET SIDSTE VÆRRE END DET FØRSTE. Vi lærer, at efter at Jesus har forklaret, hvad der sker, når et stakkels af urene ånder besat menneske bliver befriet fra sin plage – så slutter Han sin forklaring med den overraskende tilføjelse (citat): ”Sådan skal det også gå denne onde slægt” (Matt.12:41-45). Det vil sige, at Jesus ikke lader sin beretning om djævleuddrivelse stå alene – som om dette nu kun gjaldt i ’det enkelte menneskes’ tilfælde, - nej, Han overfører princippet til en hel samfundsorden. Om fænomenet’ dæmonuddrivelse’ fortæller Jesus om den hvileløse ånd, som til sidst beslutter sig til at ’vende tilbage til sit hus’ (v.44) – og da den finder det ’ledigt’ og ubeboet, finder den syv andre ånder, som er mere ondskabsfulde end den selv…’og de flytter ind’ (v.45). Dette princip gælder imidlertid (ifølge Ny Testamente) også ’den stående samfundsorden’. Hvor dæmonerne og deres lærdomme og ideologier har hersket – og en ny frihed indføres, da må ’det nye hus’ straks tages i besiddelse af Guds gode ord og Helligånd. Hvor dette IKKE sker, ’bliver det sidste værre end det første’ (v.45).


03-02-2017

(Tavle nr. 63/10)) – LAMMETS VREDE. Vi lærer, at når det femte segl åbnes i himlen (hvilket ikke kan ske før fire forudgående segl er blevet brudt… Åb.6:5) opstår en så voldsom bevægelse under det himmelske alter, at der (fra højeste sted) bliver grebet ind for at efterkomme ’en første fordring’. Åbenbaringsbogen fortæller, at de ’sjæle, som var myrdede for Guds Ords skyld… med høj røst råber: ”Hvor længe, Herre, du hellige og sanddru vil du tøve med at dømme og hævne vort blod?” (6:10) Til de kristne (og andre), som mener, at den slags tanker om gengældelse og dom ikke hører sig hjemme ’iblandt de hellige’, bør det ud fra Skriftens ord forklares, at de myrdedes ’hellige og sanddru Herre’ ikke bebrejder sine trofaste vidner – men ’giver dem en lang, hvid klædning og siger: ”I skal hvile endnu en kort tid, for der kommer flere, som er dræbt for Guds Ords skyld… men når tallet om kort tid er fuldt, vil den hele verden skjule sig for Lammets vrede” (Åb.6:16).


01-02-2017

(Tavle nr. 62/10) – HIMMELLYS I DENNE VERDEN. Vi lærer, at selve åbenbarelsen om retfærdiggørelsen ved tro, er forankret i intet mindre end inkarnationens evige formål. Det vil sige, at det inderste i Gudsviljen var, at da Jesus ’var i guddomsskikkelse’, og det langt fra var nogen ’formastelig erklæring’, at Han holdt sig for værende ’Gud lig’… da var det udelukkende retfærdiggørelsen af den fortabte menneskeslægt, Han havde i tanke (Fil.2:6). ”Han gav afkald,” fortæller apostelen, ”og tog tjenesteskikkelse på og blev mennesker lig, og da Han i fremtræden fandtes som et menneske, ydmygede Han sig selv og blev lydig til døden, ja, døden på et kors” (v.7)… alt dette gjorde Han, for at vi (som Kristi efterfølgere) skulle blive ulastelige og uden svig, Guds dadelfri børn midt i en vanartet og forvildet slægt, hvor vi skinner som himmellys i verden. ”Når dette sidste sker (hævder den katolske teologi) ”da først er vi gjort retfærdige for Gud.” Hertil siger protestanterne, at ’himmellyset i denne verden’ stråler ud fra faldne, formørkede sjæle, som har tilegnet sig denne gratis retfærdighed ved troen alene… og dette retfærdiggørelsens stråleskær er allerede en realitet, før de første helliggørelsens skridt er taget ind i Guds Rige!


30-01-2017

((Tavle nr. 61/10) – DET KONTANTE STYRE. Vi lærer, at når Kristus kommer igen, indføres ikke et nyt demokrati. Det kommende fredsrige, som oprettes ved Herrens genkomst, er ikke demokratisk. Det er et kongerige – og ikke som danskerne forstår det monarki, hvor regenten ikke har et ord at skulle have sagt med hensyn til rigets styrelse. Vi belærer yderligere om, at der alene i forventningerne om dette Kristi Riges snare komme er indbygget en forståelse af, at en ’ny orden’ er på vej! Humanismens holdningsløshed og ’permissiveness’ (’alt kan tolereres’) får ingen plads, hvor Kristus udstrækker sit kongescepter. Så sandt det er, at ’kærligheden TÅLER alt’, så rigtigt er det også at ’kærligheden TOLERERER IKKE alt’. Det markante styre, der sætter grænser og udøver en konsekvent autoritet, vil og må være en forløber endog for den fred, der ifølge Skriften må komme – selv hvor det drejer sig om en fred, der afsluttende (ifølge Skriften) fører til ’bristede illusioner’.


27-01-2017

(Tavle nr. 60/10) – BILLEDTALE. Vi lærer, at det hører med til ’den erhvervede livsvisdom’ (ifølge Kong Salomon i Ordsprogenes Bog), at man forstår billedtale, de vises ord og gåder’ (1:6). Det vil sige, at ’billedtale’ hører med til Skriftens ord, hvilket er nødvendig at huske og forstå for de bibellærere, der (som jeg selv) har en ’fundamentalistisk’ indgang til Guds Ord. Når Hebræerbrevet f.eks. siger: ”Dette er et billede på den nuværende tid (11:19) og Galaterbrevet ligefremt siger: ”Dette skal forstås billedligt” (4:24) – så er det på sin plads at betone, at når Jesus ved det sidste måltid ’tager brødet, bryder det og siger: ’Spis det; dette er Mit legeme’, så er der et åndeligt indhold i disse ord, som ubetinget må og skal forstås ’billedligt’. – De, som siger det modsatte (at ordene ’dette er Mit legeme’), skal forstås så bogstaveligt, at ’brød bliver til kød’ fattes en livsvisdom, som er i stand til at begribe ’billedtale, de vises ord og gåder’…


25-01-2017

(Tavle nr. 59/10) – ET BROGET BILLEDE. Vi lærer, at hvis staten har en forpligtelse over for kirkens symbolske skrifter, så har kirkens egne folk det så meget desto mere! Imidlertid hersker blandt det danske kirkefolk (og dets ledere) en udbredt ligegyldighed over for lærespørgsmål – ja, der råder en så faretruende mangel på indsigt, at en kommende, forudsagt forførelse kun vil møde ringe modstand – ja, ligegyldigheden og uvidenheden vil kunne vende sig til at blive en åben dør for den historiske vranglære, der ender med ’det store frafald’. Staten anser kun kirken som ’en forening’. Altså en sammenslutning af enkelte mennesker, som har forenet sig med et religiøst formål for øje; det sidste (det fælles formål) er i dag – med henblik på ’det kirkelige selskab’ – for øvrigheden et broget billede. Af den grund (konkluderer vi) må undervisningen forstærkes! Lærertjenesten må træde i karakter – synet blive klart og åbenbarelsen sikker…


23-01-2017

(Tavle nr. 58/10) TRÆET KENDES PÅ FRUGTEN. Vi lærer med henblik på det historiske valg i USA, hvor Donald Trump for få dage siden blev taget i ed som Amerikas præsident, at hvor der er mange meninger om en sag, er det klogt at vente for at se, hvilken retning sagen tager. Jesus siger: ”Enten er et træ godt, og så er også dets frugt god, eller et træ er dårligt, og så er også dets frugt dårlig – thi træet kendes på frugten! (Matt.12:33) Det vil indenfor de næste 100 dage vise sig i hvor høj grad Trump er en ordholdende mand – især med henblik på hans stillingtagen i den bestandige og farlige mellemøstkonflikt. Den nye USA-præsidents løfte om at ville flytte Amerikas ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem indebærer så vældige konsekvenser, at to tidligere USA-præsidenter, som lovede det samme, aldrig fik gjort alvor af deres løfter. Trumps svigersøn er jøde, og bliver sikkert manden, der skal søge at gennemføre sin svigerfars valgløfte. Hvad folk end mener (konkluderer vi) – bør alle kristne bede for dette projekt, og lykkes det, bør den danske regering straks efterfølge det gode eksempel.


20-01-2017

(Tavle nr. 57/10) – VENTEPOSITIONEN. Vi lærer, at når ’alle disse ting må gå i opløsning’, så er heri inkluderet meget af det, som mennesker værdsætter højt, men som kun har sin egen afstumpede, kortfattede, materielle værdi. – ”Hvad det nu drejer sig om,” belærer vi yderligere, ”er at leve gudfrygtigt og helligt i den ’venteposition’, som er blevet de troendes nuværende lod.” Om denne afventende stilling kan vi med Skriften sige, at ’vi venter på’ – ja, vi søger faktisk ’at fremskynde Guds dags komme’… og om ’Guds dag’ kan vi fremdeles fra Ny Testamente udlede, at ’himlene skal gå op i luer og elementerne skal komme i brand og smelte’. Derfor holder vi som Kristi efterfølgere fast i det løfte, som siger, at vi kan ’forvente nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed bor’ (2. Pet.3:11-13). – Det sidste synes (set ud fra Ny Testamente) at være det alt afgørende, thi i denne nuværende verden kan Guds børn ikke forvente nogen retfærdighed – end ikke fra de offentlige myndigheders side. Men i den kommende verden hersker en retfærdighed, som ingen her på jord har set magen!


18-01-2017

(Tavle nr. 56/10) – FJENDEN. Vi lærer, at det undertiden er vanskeligt for de troende at sætte ord på den fjendske modstand, som de bliver udsat for, når de forfølges af en antikristelig øvrighed. De ønsker for deres del at være ’moderate’ og ’ikke alt for kategoriske’ i deres udtalelser. ”Anderledes med Jesus,” forklarer vi videre, ”der siger tingene ligeud og uden at pynte på det barske indhold af de lignelser, der sigter på ’modstanderen’. ”Mens folkene sov, kom en fjende og såede ukrudt,” fortæller Han (Matt.13:25) – ”og da disciplene spørger, hvor denne ukrudt kommer fra, svarer Han: ’Det har en fjende gjort!” (v.28) Hvis derfor i dag én af statens mænd målbevidst søger ’nye beviser’ for sine ustandselige anklager mod Guds Kirke, er han ifølge Skriften at betegne som ’en fjende af Kristi menighed’ – og hvis han i dette onde ærinde skulle få held til at skade Guds Riges værk, vil Jesus sige om hans (for kirken og landets kristne menighed) skadelige virksomhed: ”Det har en fjende gjort!” Derfor kan intet andet ord bruges om statens advokat: Han er en fjende!


16-01-2017

(Tavle nr. 55/10) – ÅND OG SJÆL. Vi lærer, at mennesket består af ånd, sjæl og legeme. Ikke kun, som evangeliets modstandere påstår, af sjæl og legeme, idet disse IKKE kender til den åndelige del af menneskets eksistens. ”De troende skal fastholde,” belærer vi videre, ”hvad apostelen betoner, når han udbryder: ”Men Han selv, Fredens Gud, helliggøre jer ganske og aldeles, og gid jeres ånd, sjæl og legeme må bevares helt og holdent uden dadel i vor Herre Jesu Kristi tilkommelse” (1.Kor.5:29) Denne forståelse er vigtig, når Paulus erklærer, at ’Han tjener Gud i sin ånd i Hans Søns evangelium’ (Rom.1:9). Ordets skarpe sværd river jo det sjælelige fra det åndelige (Hebr.4:12). Pauli tjeneste var aldrig ’sjælelig’ (1.Kor.2:14, Judas 19 og Jak.3:15). Det sjælelige kan undertiden anvendes som en ’første kontakt’ og en ’indfaldsvinkel’ – men hvis denne fremgangsmåde ikke følges op med Åndens inspiration, er intet opnået…


13-01-2017

(Tavle nr. 54/10) – TROENS UROKKELIGE LOV. Vi lærer, at de troende lever efter den nu åbenbarede lov, der kaldes ’troens lov’ (Rom.3:27). Det vil altså sige, at de IKKE (som nogen beskylder dem for) er ’UDEN lov’. Sandt er det, at de af hjertet og i al evighed (og med den største befrielse og glæde) har ’sagt farvel’ til ’gerningernes lov’ (v.27) – men ved denne forunderlige afsked har de samtidig sagt ja til en ny lov: Troens lov! (v.27) Denne nye lov gør det legitimt (belærer vi yderligere) at ’et menneske (selv den mest elendige synder) ’bliver retfærdiggjort VED TRO, uden gerningernes lovs opslidende arbejde! (v.28) ’Troens lov’ er nu gældende lov, og det, om så alle djævelens dæmoner og gejstlige håndlangere vil protestere. Her kan de intet udrette! Det er lov – og vel at mærke en lov, som er beseglet med Kristi blod, og derfor aldrig kan omstødes. Om dette er der (siges her afsluttende) MERE at sige, og jeg vil i nogle følgende breve beskæftige mig dermed, ’thi konsekvenserne af denne urokkelige lov står nu overfor (på en helt ny måde, tror jeg) at blive virkeliggjort.


09-01-2017

(Tavle nr. 53/10) – FORSYNDELSEN. Vi lærer, at med hensyn til at skulle identificere, hvilken ’hemmelighed’, der skjuler sig bag endetidsbegrebet ’dommen over den store skøge’ (Åb.17:1) er det vigtigt at lægge mærke til, at apostelen Johannes tydeligt indikerer: ’I hånden holdt hun et guldbæger fyldt med afskyeligheder af hendes utugts urenheder’ (Åb.17:4). ”Bægeret og dets indhold har altså en afgørende betydning med henblik på dommen over det omfattende ’skøge-system’,” forklarer vi og tilføjer: ”Af samme grund stilles den verdensvidde ’protestantiske kirke’ (i alle dens afskygninger) ’i reformationsåret over for – ikke blot Roms uforandrede, falske teologi med hensyn til ’bægerets indhold’ – men i lige så høj grad ’de afskyeligheder og utugts urenheder’, som følger i kølvandet på denne vældige ’Titanic’ – undergangssejlads, som en hel flåde af protestantiske ’kirkeskibe’ er sat ud på. Ikke for ingenting advarer apostelen de troende mod ’at drikke sig en dom til’ (1.Kor.11:29) – ja, taler om dommens ’begyndende iværksættelse’ ved, at ’mange er syge og svage hos jer, og ikke så få sover hen’ (v.30). ’Det uværdige’ og ’forsyndelsen’ (v.27) lurer om hjørnet: Paven vil nu indbyde til ’fælles nadverbord’, en indbydelse, som på stedet – uden tøven – bør afslås.


04-01-2017

(Tavle nr. 52/10) – LIVETS STØRSTE FEJLTAGELSE. Vi lærer, at det, som profeterne og apostlene fortalte os, skal alle mennesker, som i det øjeblik lever på jorden, komme til ved selvsyn at opleve. ”Jeg udgyder over Davids Hus og Jerusalems indbyggere nådens og bønnens Ånd, så de (om de vil det eller ej) ser hen til Ham, de har gennemstunget’ (Zak.12:10). – Hvem det er, som de har ’gennemstunget’, kan kun besvares med ét navn: Jesus fra Nazaret. ”Se, Han kommer med skyerne,” udbryder apostelen, idet han tilføjer: ”Hvert øje skal se Ham!” (Åb.1:7) ”Hvem det er,” belærer vi yderligere, ”der har gennemboret Ham,” og hvem det er ’der blev gennemboret’, kan kun besvares med både Bibelens og historiens tale: Jesus fra Nazaret, jødernes Konge!” Sandhedens time nærmer sig. En herlighedsstund for nogle – den bitreste nederlagsstund for andre. Øjeblikket nærmer sig med stormskridt, hvor bogen lukkes, og der ikke gives flere ’tålmodige forklaringer’ – den time, hvor ’en sådan modsigelse af syndere’ ophører (Ap.G.28:22 og Hebr.12:3) – og fornægteren, den gudløse og den antikristelige vil indse, at han (eller hun) med sin vantro og hårdhjertedhed har gjort sit livs største fejltagelse…


02-01-2017

(Tavle nr. 51/10) –’DET ER TIL SKADE FOR JER’. Vi lærer, at det i forbindelse med brødets brydelse, omtales (i apostelens forklaring), at der helt konkret eksisterer en mulighed for, at de, som deltager i Herrens måltid, kan ’spise og drikke sig en dom til’ (1.Kor.11:29). Eftersom det reelt forekommer, at den ’skøgeånd’, som Ny Testamente så eftertrykkeligt advarer imod, tydeligt og i påpegede eksempler kan påvises inden for bl.a. sådanne menighedssamfund, som eksempelvis beskrives i de ’syv menigheder’, som Patmos-åbenbaringsbogen er stilet til – så er det på sin plads for vor tids menighedsledere at tage den apostolske advarsel til sig! Nye bølger af sygdomstilfælde vælter i disse dage ind over Herrens menighed – og det er på høje tid at stille skarpt på de steder i Ny Testamente, hvor der ligefrem tales om, ’at adskillige sover hen’ (1.Kor.11:30). Ej heller bør det i denne time gå upåagtet hen, at verdenshistoriens kraftigste forsoningsbestræbelser i denne time arbejder på at samle al slags gudsdyrkelse om det samme nadverbord. Om dette siger apostelen: ”Jeres sammenkomster er ikke til gavn men til skade for jer!” (1.Kor.11:17).


01-01-2017

JEG ØNSKER ALLE MINE LÆSERE ET GUDS VELSIGNET ÅR 2017.


Copyright © Johny Noer - www.noer.info.
Tavlerne. Alle rettigheder forbeholdes.
Senest opdateret: 28. april 2017 09:17:14.